yemen2016/memo1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
mand ved mand geled efter geled fortsatte de deres tavse tålmodige march
er du ikke træt
det var hans måde at fjerne sig på når en samtale mishagede ham
tilsidst kom også føns gående han så os ikke straks
frode fortalte ham hvem han var og bad om at bue og de andre sårede ville tage til bøgehavn for at blive helbredede
de skønne kvinder stak hviskende hovederne sammen man kunne se at det måtte være en såre vigtig sag der beskæftigede dem at der var indtruffen en begivenhed som dannede en afveksling i deres ensomme tilværelse
er din trofasthed og bestandighed mod mig så stor genmælede han da skal du ej heller blive ubelønnet
hvad er der mit barn
vil de virkelig ikke fordrive mig fra dette sidste tilflugtssted
han havde lige været der hjemme for at fortælle dem om sin forlovelse med den rige bryggerenke inde i købstaden
som ikke er hvad de udgiver sig for
derved blev forvirringen almindelig i den i forvejen slet ordnede hær og da eriks ryttere satte ind på de skrigende opløste flokke var al modstandsevne brudt og flugten begyndt
xxii
knnsten vil også eksistere og blomstre foruden paula svarede usto idet hans stemme antog den bekendte knurrende tone
jeg skammer mig ved at tilstå hvor bange jeg før har været når jeg var sammen med dem
endelig standsede han dog sin tales rivende strøm og sin heftige gang og sagde henvendt til urne i siger altså nej til at ville gifts eder med denne pige
var hun
hallohoi
ankommen til skibet gik kongen ombord gav de endnu nødvendige befalinger og anordninger og vendte derpå tilbage til den elskede som sad og ventede ham i båden
så lod han sagte sin hånd glide over dværgens hoved og sagde hovedrystende stakkels stakkels ven
xlix
nej det skal jeg nok passe den slags varer får man ikke hver dag
begyndte at trænge igennem og sejre da var der ikke et eneste menneske som huskede ham da ville selv hans bedste venner have skoggerleet ifald han havde sagt dette har jeg haft del i
det var nær ved at hun havde ladet sig bestemme alene af hensynet til eder
rasmus vinding havde en ungdomsven med hvem han mødtes om søndag eftermiddag på kirkegården
det lå i hendes natur at hun udtalte sig om det der optog hende
hun driller tage først med sin kusine og dernæst med frøken kristensen og da han protesterer siger hun at hun godt forstår at han blot er forelsket i fru hilding
hun synger nu hver gang så jeg bare lægger armene overkors og hører på
å
alle v d det
de kaldte den et guds tegn en straf for den strænghed hvormed man havde faret frem imod dem
jeg har jo aldrig kunnet nægte dig noget henri
og jeg som ventede på
for det var tydeligt nok at hun nu ville lette sit hjerte i anledning af en eller anden bekymring
hun gik op i et hus uden at have bemærket ham
nej vist ikke han kom hen til min seng han sad der hvor du nu sidder og lyttede efter hvordan jeg trak vejret så bøjede han sig ned og kyssede min ene hånd og slog tre herrens hellige kors over mit hoved
å ja men her tog han sin hustrus hånd jeg får snart større skønhed og solglans at se fra højere steder
men en aften blev hun alene på østergade
han lod sig bære fra vuggen til moders skød og fra moders skød til vuggen indtil han en dag syntes at nu kendte han vejen så godt at han kunne have lyst til at kravle den engang til forandring
død gentog den gamle kone og tilføjede nogle uforståelige ord
elendighed jammerlighed nedværdigelse på hvert et punkt men du har valgt det du har kunnet leve deri vi høre ikke til den samme verden der er intet had og ingen kærlighed mellem os
så gik han med faste skridt hen til bordet og lagde hvad han havde fremdraget lige i lampens skær
ja nu forstår jeg alt dit tungsind og din sorg din ulyst til fornøjelser og trang til at være ene som også de andres hån og foragt
erland hørte på hende og spurgte hvem er du
sagde grevinden nej min gode ven der er ingen her på gården der glemmer dem vi ville altid modtage dem med åbne arme
jeg forstår ikke et ord af hvad de går og præker om
jdetsamme rejste grosserer lcvald sig fra stolen hvor han havde siddet sammensunken og elendig og streg med dirrende stemme ligesom i raseri jeg vil øve den retfærdighed af sige dem noget de aldrig har vidst noget de sikkert ikke vil glemme
det er hr holst
idet han gik ned ad trapperne trøstede han sig imidlertid med at han nok ad anden vej skulle så hemmeligheden udforflet
der er de
nå å
en halv mils vej før de nåde kvartererne blev der holdt et lille hvil thomas satte sig ned og besvimede for første og sidste gang i sit liv hvorfor han måtte efterlades
han ndstødte et førbittrer skrig
da tante rosalie og munk var kommen til højdepunktet af begejstret enighed om hvordan fremtidens litteratur skulle være og ville blive og tante rosalie spurgte ham i sin elskværdigste tone i mener ikke også de det samme kære hr bøg
hvor er vi da for øjeblikket
det ville have været den sorteste utaknemmelighed det ville have været grusomt og hjerteløst den bittreste krænkelse jeg kunne have tilføjet hende
men hun målte hende prøvende med sit ubarmhjertigt klare og kølige blik agnete er smukkere det kan jo ikke nægtes
hvem er det
der var tider hvor han bad hende om at måtte gå sagde at han måtte gå at han turde ikke blive men hun lo blot af ham og tog ham ved hans frakkes opslag og trykkede ham ned i en stol derpå tændte hun sig en cigaret og befalede ham at gøre det samme
hvorfor floy
og fanny tog en bog og bladede i den og hun tog en anden og en tredje men så sprang hun pludselig op og legede med en kattekilling der under regnen havde forvildet sig ind i stuen
hold dig til guldlokken det er langt klogere
kristine sad og undrede sig over alle de bekendtskaber hendes mand havde
en visit afbrød heldigvis denne for everil ubehagelige t te t te
vi talte jo om annas giftermål
den næste formiddag sad grosserer dam i sin elegante gyngestol hensunken i tanker der drejede sig om hvor let man dog kunne bedrage verden når kun man forsfod at tage den på den rette måde
når bordbønnen var fremsagt tog synderen sin serviet ske kniv og gaffel og gik hen til midten af spisesalen
eventyrersken stak jo i hende
omsider blev det roligere
hendes gamle kammertjener abro gik det ikke bedre og selv på de hærdede søfolks veirslagne ansigter stod der malet håbløshed
nej men sig mig hvad det er
mon vi snart kan få nogle flere klude sat til thi hun slingrer så djævelsk i den høje sø
nå
huset havde adopteret den dødes barn og med det hastige og ofte grundløse omslag der så ofte findes i simple folks stemning var denne nu kun idet og overstrømmende venlighed
de have også forsøgt på at sælge godserne samlede men de have ikke nær såt et bud som de kunne være tjente med
det er skade de ikke er huslæge her lo amtmanden
mama ville ikke have noget stort selskab men derimod underrettede hun hele den unge kreds som jeg omgås med om at hun hveranden fredag tog imod og således samledes der hver fjortende dag nogle unge hos os det har været rigtig livligt
havde fredrik ikke sagt af hendes kærlighed var det eneste han ejede
juan havde føruden at stoppe tørklædet i munden på hende tillige slået lagenet øver hendes ansigt
nå går i ind på betingelserne
har jeg ikke selv været et redskab i guds hånd
noi non avrem davanti che un solo duce il kor
i samtalens løb havde han oftere berørt tyveriet det mærkelige i al gerningsmanden endnu ikke var opdaget og det sørgelige i al møller manglede beviser for sin uskyldighed denne nægtede bestandig al deltagelse i den sag og da man savnede alle bestemte vidner imod ham måtte hans frigivelse også snart finde sted
på engang opstod der en besynderlig allarm
nej det er den dybere betydning af at høre et samfund til at når pjaltene i det trænger til moralsk glans forskaffer sig den ved at kaste sten efter andre så skal disse andre ligge under

under sådanne tanker steg han op ad lyngbakkerne og nåde den yderste og højeste top hvorfra der var den vide udsigt over fjorden til kysterne ovre på den anden side
den franske dame forstod hende og sagde det er bedst at sige den kære dronning det i forvejen
ofre ja ofre hvad
men sæt da i det mindste hertugen i sikker forvaring
han modtog derfor den tilbudte rejsetilladelse med følgebrev til et andet kloster og drog bort
men hvem skulle vel ligge der
basta
han ville vel blive tilsagt til at give møde for politiet for at forklare de nærmere omstændigheder ved denne alvorlige begivenhed men han behøvede da kun at foregive sygdom en ligefrem følge af den voldsomme nerverystelse han havde været udsat for og man ville da måske nøjes med den simple forklaring som man havde fået ved personens død
kæden rutschede gennem klydset med korte rusk efterhånds som de slængte den frem over spillet men der var kun lidt kæde på dækket og da de måtte til at hale mere op fra kættingkamret hørte han dem stønne og puste kort efter sparkede de til kæden og bandede nu hayde de altså fået nok af det arbejde
klokken lød i rådslagningsværelset
det er et frit og herligt liv altid lykkeligt og altid lystigt
vandet skvulpede i vinden en jagt sås i det fjerne den anden odde endte i en gul ager
og du skriver ligeledes under så måtte jeg nok være en nar
hvad vil du nu gøre

mand ved mand geled efter geled fortsatte de deres tavse tålmodige march

er du ikke træt

det var hans måde at fjerne sig på når en samtale mishagede ham

tilsidst kom også føns gående han så os ikke straks

frode fortalte ham hvem han var og bad om at bue og de andre sårede ville tage til bøgehavn for at blive helbredede

de skønne kvinder stak hviskende hovederne sammen man kunne se at det måtte være en såre vigtig sag der beskæftigede dem at der var indtruffen en begivenhed som dannede en afveksling i deres ensomme tilværelse

er din trofasthed og bestandighed mod mig så stor genmælede han da skal du ej heller blive ubelønnet

hvad er der mit barn

vil de virkelig ikke fordrive mig fra dette sidste tilflugtssted

han havde lige været der hjemme for at fortælle dem om sin forlovelse med den rige bryggerenke inde i købstaden

som ikke er hvad de udgiver sig for

derved blev forvirringen almindelig i den i forvejen slet ordnede hær og da eriks ryttere satte ind på de skrigende opløste flokke var al modstandsevne brudt og flugten begyndt

xxii

knnsten vil også eksistere og blomstre foruden paula svarede usto idet hans stemme antog den bekendte knurrende tone

jeg skammer mig ved at tilstå hvor bange jeg før har været når jeg var sammen med dem

endelig standsede han dog sin tales rivende strøm og sin heftige gang og sagde henvendt til urne i siger altså nej til at ville gifts eder med denne pige

var hun

hallohoi

ankommen til skibet gik kongen ombord gav de endnu nødvendige befalinger og anordninger og vendte derpå tilbage til den elskede som sad og ventede ham i båden

så lod han sagte sin hånd glide over dværgens hoved og sagde hovedrystende stakkels stakkels ven

xlix

nej det skal jeg nok passe den slags varer får man ikke hver dag

begyndte at trænge igennem og sejre da var der ikke et eneste menneske som huskede ham da ville selv hans bedste venner have skoggerleet ifald han havde sagt dette har jeg haft del i

det var nær ved at hun havde ladet sig bestemme alene af hensynet til eder

rasmus vinding havde en ungdomsven med hvem han mødtes om søndag eftermiddag på kirkegården

det lå i hendes natur at hun udtalte sig om det der optog hende

hun driller tage først med sin kusine og dernæst med frøken kristensen og da han protesterer siger hun at hun godt forstår at han blot er forelsket i fru hilding

hun synger nu hver gang så jeg bare lægger armene overkors og hører på

å

alle v d det

de kaldte den et guds tegn en straf for den strænghed hvormed man havde faret frem imod dem

jeg har jo aldrig kunnet nægte dig noget henri

og jeg som ventede på

for det var tydeligt nok at hun nu ville lette sit hjerte i anledning af en eller anden bekymring

hun gik op i et hus uden at have bemærket ham

nej vist ikke han kom hen til min seng han sad der hvor du nu sidder og lyttede efter hvordan jeg trak vejret så bøjede han sig ned og kyssede min ene hånd og slog tre herrens hellige kors over mit hoved

å ja men her tog han sin hustrus hånd jeg får snart større skønhed og solglans at se fra højere steder

men en aften blev hun alene på østergade

han lod sig bære fra vuggen til moders skød og fra moders skød til vuggen indtil han en dag syntes at nu kendte han vejen så godt at han kunne have lyst til at kravle den engang til forandring

død gentog den gamle kone og tilføjede nogle uforståelige ord

elendighed jammerlighed nedværdigelse på hvert et punkt men du har valgt det du har kunnet leve deri vi høre ikke til den samme verden der er intet had og ingen kærlighed mellem os

så gik han med faste skridt hen til bordet og lagde hvad han havde fremdraget lige i lampens skær

ja nu forstår jeg alt dit tungsind og din sorg din ulyst til fornøjelser og trang til at være ene som også de andres hån og foragt

erland hørte på hende og spurgte hvem er du

sagde grevinden nej min gode ven der er ingen her på gården der glemmer dem vi ville altid modtage dem med åbne arme

jeg forstår ikke et ord af hvad de går og præker om

jdetsamme rejste grosserer lcvald sig fra stolen hvor han havde siddet sammensunken og elendig og streg med dirrende stemme ligesom i raseri jeg vil øve den retfærdighed af sige dem noget de aldrig har vidst noget de sikkert ikke vil glemme

det er hr holst

idet han gik ned ad trapperne trøstede han sig imidlertid med at han nok ad anden vej skulle så hemmeligheden udforflet

der er de

nå å

en halv mils vej før de nåde kvartererne blev der holdt et lille hvil thomas satte sig ned og besvimede for første og sidste gang i sit liv hvorfor han måtte efterlades

han ndstødte et førbittrer skrig

da tante rosalie og munk var kommen til højdepunktet af begejstret enighed om hvordan fremtidens litteratur skulle være og ville blive og tante rosalie spurgte ham i sin elskværdigste tone i mener ikke også de det samme kære hr bøg

hvor er vi da for øjeblikket

det ville have været den sorteste utaknemmelighed det ville have været grusomt og hjerteløst den bittreste krænkelse jeg kunne have tilføjet hende

men hun målte hende prøvende med sit ubarmhjertigt klare og kølige blik agnete er smukkere det kan jo ikke nægtes

hvem er det

der var tider hvor han bad hende om at måtte gå sagde at han måtte gå at han turde ikke blive men hun lo blot af ham og tog ham ved hans frakkes opslag og trykkede ham ned i en stol derpå tændte hun sig en cigaret og befalede ham at gøre det samme

hvorfor floy

og fanny tog en bog og bladede i den og hun tog en anden og en tredje men så sprang hun pludselig op og legede med en kattekilling der under regnen havde forvildet sig ind i stuen

hold dig til guldlokken det er langt klogere

kristine sad og undrede sig over alle de bekendtskaber hendes mand havde

en visit afbrød heldigvis denne for everil ubehagelige t te t te

vi talte jo om annas giftermål

den næste formiddag sad grosserer dam i sin elegante gyngestol hensunken i tanker der drejede sig om hvor let man dog kunne bedrage verden når kun man forsfod at tage den på den rette måde

når bordbønnen var fremsagt tog synderen sin serviet ske kniv og gaffel og gik hen til midten af spisesalen

eventyrersken stak jo i hende

omsider blev det roligere

hendes gamle kammertjener abro gik det ikke bedre og selv på de hærdede søfolks veirslagne ansigter stod der malet håbløshed

nej men sig mig hvad det er

mon vi snart kan få nogle flere klude sat til thi hun slingrer så djævelsk i den høje sø

nå

huset havde adopteret den dødes barn og med det hastige og ofte grundløse omslag der så ofte findes i simple folks stemning var denne nu kun idet og overstrømmende venlighed

de have også forsøgt på at sælge godserne samlede men de have ikke nær såt et bud som de kunne være tjente med

det er skade de ikke er huslæge her lo amtmanden

mama ville ikke have noget stort selskab men derimod underrettede hun hele den unge kreds som jeg omgås med om at hun hveranden fredag tog imod og således samledes der hver fjortende dag nogle unge hos os det har været rigtig livligt

havde fredrik ikke sagt af hendes kærlighed var det eneste han ejede

juan havde føruden at stoppe tørklædet i munden på hende tillige slået lagenet øver hendes ansigt

nå går i ind på betingelserne

har jeg ikke selv været et redskab i guds hånd

noi non avrem davanti che un solo duce il kor

i samtalens løb havde han oftere berørt tyveriet det mærkelige i al gerningsmanden endnu ikke var opdaget og det sørgelige i al møller manglede beviser for sin uskyldighed denne nægtede bestandig al deltagelse i den sag og da man savnede alle bestemte vidner imod ham måtte hans frigivelse også snart finde sted

på engang opstod der en besynderlig allarm

nej det er den dybere betydning af at høre et samfund til at når pjaltene i det trænger til moralsk glans forskaffer sig den ved at kaste sten efter andre så skal disse andre ligge under

under sådanne tanker steg han op ad lyngbakkerne og nåde den yderste og højeste top hvorfra der var den vide udsigt over fjorden til kysterne ovre på den anden side

den franske dame forstod hende og sagde det er bedst at sige den kære dronning det i forvejen

ofre ja ofre hvad

men sæt da i det mindste hertugen i sikker forvaring

han modtog derfor den tilbudte rejsetilladelse med følgebrev til et andet kloster og drog bort

men hvem skulle vel ligge der

basta

han ville vel blive tilsagt til at give møde for politiet for at forklare de nærmere omstændigheder ved denne alvorlige begivenhed men han behøvede da kun at foregive sygdom en ligefrem følge af den voldsomme nerverystelse han havde været udsat for og man ville da måske nøjes med den simple forklaring som man havde fået ved personens død

kæden rutschede gennem klydset med korte rusk efterhånds som de slængte den frem over spillet men der var kun lidt kæde på dækket og da de måtte til at hale mere op fra kættingkamret hørte han dem stønne og puste kort efter sparkede de til kæden og bandede nu hayde de altså fået nok af det arbejde

klokken lød i rådslagningsværelset

det er et frit og herligt liv altid lykkeligt og altid lystigt

vandet skvulpede i vinden en jagt sås i det fjerne den anden odde endte i en gul ager

og du skriver ligeledes under så måtte jeg nok være en nar

hvad vil du nu gøre