yemen2016/memo1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
spurgte maja
winter idet hun sagde at hun vidste knapt selv hvad hun sagde eller gjorde i aften så udtrættet var hun af nattevågen
ia min ven at besvare dette spørgsmål går langt over min forstand og ind i alverdens præsters
afbryd mig ikke kære ven
hun krympede sig ved svaret der var intet lys for hende ad den vej
hvad håber de ikke
prægtigt min ven sagde han med et muntert smil du har forandret dig særdeles til din fordel modtag min dybe kompliment der er sikkert ingen der kender dig
dem for hvis skyld min ven findelønsmanden er spadseret i tugthuset
rentieren sad på sin stol bestandig bleg bestandig med lommetørklædet for panden
tanken om at han måske kom for sent til en sådan time at nu trak de ham af ham den fattige spillelærer en halv krone her en hel der for pligtforsømmelse arbejdede sig med sligt eftertryk frem mellem hans drømmesyner at han som en forfulgt råbuk satte af sted gennem skovbundens raslende blade ned til sin havfrue
den af eder som nu bringer hende op til mig her på gården giver jeg en daler i doucør og to fridage
jeg troede den gang at krigen snart skulle være forbi og jeg så atter kunne tage fat på nun gamle dont
disse toge imod den prægtige varmhjertede kammerat med åbne arme og søgte efter bedste evne at gøre ham bekendt med paris s mysterier
naturligvis selv at være gift derude sat på sultekur eller i alt fald faste med vælling og stegt flæsk hos en halvgammel landmand der hvert år skal til at faliere nej det betakker man sig for
gå ikke alene udover i mørket
nu er de en slank og fiks lille jomfru igen og kan sagtens gøre deres lykke når de bare vil vogte dem for skarns mandfolk
han ville opfordre alle tilstedeværende at drikke en skål for bjørnstjerne bjørnson
du skal få dem kontant
iii
jeg har ingen penge jeg har ingen jeg siger dig det forud men de vil skaffe dem om nogle dage fruentimmerlist er stor de finder altid på en udvej te 1000 lirer forslog ikke jeg har med deres tilladelse giftet mig med mariuccia ja hun er flet ikke skinsyg på dem tilføjede han med et fortroligt grin
man kunne ikke indtage nogen anden position end den uvirksomme tilskuers og måtte lade ilden rase så længe den kunne finde noget materiale til næring
nej maren trængte ikje noge posturin hun havde ikje stort at skrive til verdens børn
det gør på mig indtryk af ja ligesom det ikke var virkeligt jeg kan slet ikke få mig selv til at tro på at det er virkeligt
kurfyrsten lærte nemlig gennem prins christian dennes søster dorothea at kende hun var den gang gift med hertug christian ludvig af brunsviglyneborg inen blev enke 1665 og tre år senere blev hun formælet med kurfyrsten
det var et sted i tekstens ord som på en så uimodståelig overvældende måde bragte tanken om min moders dødsleje og det ved den lejlighed forefaldne til at drikke op i mig at jeg under kampen før at frigøre mig tabte tråden i det øjeblik jeg skulle falde ind og o spot og spe før en grundmuret og altid uforfærdet nodesluger
men jeg tror nu ikke han kan lade være at snyde for han er så igået med hønsekræmmeren de har vist handlet sammen i dag igen
jeg formår ikke at glemme hvad han har sagt
en lampe hang under loftet og kastede et mat blegt skær fra sig
hr mack modtog mig med den største venlighed og indbød mig til aften
og vor gode ven sagfører møller dyredød
først gik han til godsinspektøren der meget diplomatisk svarede ham at han var bange for at have misforstået generalens byggeplan og ikke ville gjøre noget der kunne støde hans anerkendte smag han havde imidlertid ikke dristet sig til at forstyrre ham med spørgsmål og havde villet oppebie et gunstigt øjeblik hvori generalen var ubeskæftiget o s v
jeg for min part takker vorherre for den tid jeg har levet og godt har jeg haft det
jeg kan ikke se andet i dig end min broder og desuden jeg er jo bundet til ham
egentlig talt ønsker jeg hverken mere eller mindre end at træde i hr grossererens tjeneste ifald de kunne finde nogen anvendelse for mig
men anden styrmand var ikke amerikansk borger
og han gik igennem skipperalleen og så måske alligevel til kottagen når jeg ikke var med
jeg skal aldrig blive til forræder mod dig om end mit hjerte skulle briste
i sit stille sind kunne lærerne ikke sige så meget mod det heller om de end udvortes måtte tordne
den nøgne højre arm der ved albuen hvilede på det optrukne knæ var lidet muskuløs og den slapt nedhængende hånd var spinkel og året med lange fingre der viste deres smidighed da han med en utålmodig bevægelse tog en lille lyre dannet af en skildpaddeskal og to bukkehorn op fra jorden og lod dem løbe over dens strenge
hun som dog var tusind gange mere værd end det offer han måtte bringe sin egen ærgerrighed om det da var noget offer
selv var morten kruse bleven gladere i sind end han nogensinde havde været stundom fik han trang til en stor drøj munterhed og det forekom ham at surheden passede ikke længer denne stadige bitterhed mod dem der var indenfor som var glade fordi de havde det godt
lodovikø lod som han ikke mærkede mandens forlegenhed hvorfor han tav nogle sekunder førend haft sbrtme i vil ikke alene berede mig men også min søster fiametta en stør smerte når i så hurtig vil forlade os
gid herrens skrækkeligste strås må blive hendes forfører til del
det havde han jo også sunget
farvel stoltenberg hvad enten de drikker det ene eller det andet ender de dog på gulvet går
han smilte så småt ved sig selv over sit forhastede og uoverlagte udslag af livsgrådighed
det var dog et uhyggeligt øjeblik for ham da han hørte kvptajnen råbe at de vare fortabte mange tanker gennemkrydsede hans hjerne men han kunne ikke gøre sig fortrolig med den tanke at det hele skulle være forbi nu
der fulgte sommerlige dage med høj himmel fuglekvidder og duft af nyslåede enge
hun så mig bønfaldende op i ansigtet søm om hun ville bede mig om skånsel iagttog mig et lidet øjeblik med omhyggelig wngstelighed og sagde derpå rolig de har ønsket at tale med mig
alle bitre og hårde ord forstummede på hendes læber hun gjorde sig til rankas tjenerinde syede på hendes tøj og forærede hende sluttelig sin eneste brosche
slap det derud så vend kun igen semmi vedblev hun til kusken ja ja

ole peter og karl tiltrådte hjemturen til fods
når jeg dog taler så er det ikke for at lære jer noget men kun for at lette mit sind at lykke er sandhed derom tvivler ingen
nej klaget har du ikke sagde han blidt du tav det var så din måde at bære det onde på
han tænkte sig mere og mere bitter
deres betaling vil de finde heri
kom nu benjamin ellers bliver maden ganske kold
kender du landet makra
hun sluttede sig til dem så nu var de fire
jeg undser mig næsten ved at bekende det jeg var ikke langt fra at kede mig
det unge menneske er allerede i stand til alt
o ja om menneskene dog blot ville oplade sjælens sanser da var himmerig åben for dem hvor de end færdedes
kjeld besluttede nu fast ikke at sige hvem han var og gik på accord med sig selv om at han ville vinde venskab uden at det skulle være på velgerningens konto
jeg er dets fader og har ret dertil
ja om at de og æsepigerne bor sammen i et rum
de klavrede op på taget og lod tagsten og pile regne ned over de ulykkelige
alene berørelse af bladene forårsager en stærk betændelse saften bringer døden
sønnerne voksede op som vorherre ville det
friedel havde sluppet ham forskrækket
xenius var den eneste af hele klubben der ikke var student
se se svarede kate
stå hellere frem og fortæl at de er jødehader
nu vendte mimi sig om og hun kom tidsnok til at se henry blive greben bagfra og kastet om på vejen
s r du søster cecilie
men så har du jo heller intet at bebrejde dig
ja tænkte jeg det ikke nok
tæppet gik atter op
der var intet værelse ledigt havde frøken stenberg sagt
hun kunne ikke mere og måtte opbyde hele sin kraft for at holde gråden tilbage
jeg har jo talt til en diskret ven ikke sandt
og hvert af disse fine ansigter med mørke øjne og blodrød mund gled bort som noget der egentlig hørte ham til med rette men som en ond heks hindrede ham i at nå
nu render han og det kunne dog vist let blevet godt når jeg var kommen der ud
jeg kender ham ikke
26s 84
nej der var nok ingen udsigt dertil foreløbig efter hvad han synes
når han lod tårs være tårs og ved alle lejligheder sneg sig over til os eller kom åbenlyst ridende eller kørende fulgte han kun sin umiddelbare lyst
nu var selskabet forbi
jeg skal ikke komme for tit
alt tilgiver den store verden men ingen opsigt ingen historier ingen skandale og her var skandale
brown
kender du mig ikke igen
nå vi nappes derom sørst sagde mogens stolt men skævede dog uroligt hen til henrik
så udser vi vore og først da er landet frit
i den ene hånd holdt han en tyk overfrakke og i den anden en klædebørste
dertil kunne han imidlertid heller ikke bekvemme sig men satte sig ved stranden og ventede ærgerlig og utålmodig mens båden bar klara og ole længere og længere ud på den åbne sø mod den voksende aften der steg op over dem fra det fjerne og hyllede dem bestandig dybere ind i sit gådefulde slør
da de holdt foran døren kom en svend ud til dem og spurgte dem om hvad de ønskede
men kære sissel der er ikke noget helvete til
det kom til væddeløbsbanen og boseidon gæ ochos s tempel
de mener måske at det kunne have et sådant indhold at jeg kunne finde på at tilintetgøre det med det samme

spurgte maja

winter idet hun sagde at hun vidste knapt selv hvad hun sagde eller gjorde i aften så udtrættet var hun af nattevågen

ia min ven at besvare dette spørgsmål går langt over min forstand og ind i alverdens præsters

afbryd mig ikke kære ven

hun krympede sig ved svaret der var intet lys for hende ad den vej

hvad håber de ikke

prægtigt min ven sagde han med et muntert smil du har forandret dig særdeles til din fordel modtag min dybe kompliment der er sikkert ingen der kender dig

dem for hvis skyld min ven findelønsmanden er spadseret i tugthuset

rentieren sad på sin stol bestandig bleg bestandig med lommetørklædet for panden

tanken om at han måske kom for sent til en sådan time at nu trak de ham af ham den fattige spillelærer en halv krone her en hel der for pligtforsømmelse arbejdede sig med sligt eftertryk frem mellem hans drømmesyner at han som en forfulgt råbuk satte af sted gennem skovbundens raslende blade ned til sin havfrue

den af eder som nu bringer hende op til mig her på gården giver jeg en daler i doucør og to fridage

jeg troede den gang at krigen snart skulle være forbi og jeg så atter kunne tage fat på nun gamle dont

disse toge imod den prægtige varmhjertede kammerat med åbne arme og søgte efter bedste evne at gøre ham bekendt med paris s mysterier

naturligvis selv at være gift derude sat på sultekur eller i alt fald faste med vælling og stegt flæsk hos en halvgammel landmand der hvert år skal til at faliere nej det betakker man sig for

gå ikke alene udover i mørket

nu er de en slank og fiks lille jomfru igen og kan sagtens gøre deres lykke når de bare vil vogte dem for skarns mandfolk

han ville opfordre alle tilstedeværende at drikke en skål for bjørnstjerne bjørnson

du skal få dem kontant

iii

jeg har ingen penge jeg har ingen jeg siger dig det forud men de vil skaffe dem om nogle dage fruentimmerlist er stor de finder altid på en udvej te 1000 lirer forslog ikke jeg har med deres tilladelse giftet mig med mariuccia ja hun er flet ikke skinsyg på dem tilføjede han med et fortroligt grin

man kunne ikke indtage nogen anden position end den uvirksomme tilskuers og måtte lade ilden rase så længe den kunne finde noget materiale til næring

nej maren trængte ikje noge posturin hun havde ikje stort at skrive til verdens børn

det gør på mig indtryk af ja ligesom det ikke var virkeligt jeg kan slet ikke få mig selv til at tro på at det er virkeligt

kurfyrsten lærte nemlig gennem prins christian dennes søster dorothea at kende hun var den gang gift med hertug christian ludvig af brunsviglyneborg inen blev enke 1665 og tre år senere blev hun formælet med kurfyrsten

det var et sted i tekstens ord som på en så uimodståelig overvældende måde bragte tanken om min moders dødsleje og det ved den lejlighed forefaldne til at drikke op i mig at jeg under kampen før at frigøre mig tabte tråden i det øjeblik jeg skulle falde ind og o spot og spe før en grundmuret og altid uforfærdet nodesluger

men jeg tror nu ikke han kan lade være at snyde for han er så igået med hønsekræmmeren de har vist handlet sammen i dag igen

jeg formår ikke at glemme hvad han har sagt

en lampe hang under loftet og kastede et mat blegt skær fra sig

hr mack modtog mig med den største venlighed og indbød mig til aften

og vor gode ven sagfører møller dyredød

først gik han til godsinspektøren der meget diplomatisk svarede ham at han var bange for at have misforstået generalens byggeplan og ikke ville gjøre noget der kunne støde hans anerkendte smag han havde imidlertid ikke dristet sig til at forstyrre ham med spørgsmål og havde villet oppebie et gunstigt øjeblik hvori generalen var ubeskæftiget o s v

jeg for min part takker vorherre for den tid jeg har levet og godt har jeg haft det

jeg kan ikke se andet i dig end min broder og desuden jeg er jo bundet til ham

egentlig talt ønsker jeg hverken mere eller mindre end at træde i hr grossererens tjeneste ifald de kunne finde nogen anvendelse for mig

men anden styrmand var ikke amerikansk borger

og han gik igennem skipperalleen og så måske alligevel til kottagen når jeg ikke var med

jeg skal aldrig blive til forræder mod dig om end mit hjerte skulle briste

i sit stille sind kunne lærerne ikke sige så meget mod det heller om de end udvortes måtte tordne

den nøgne højre arm der ved albuen hvilede på det optrukne knæ var lidet muskuløs og den slapt nedhængende hånd var spinkel og året med lange fingre der viste deres smidighed da han med en utålmodig bevægelse tog en lille lyre dannet af en skildpaddeskal og to bukkehorn op fra jorden og lod dem løbe over dens strenge

hun som dog var tusind gange mere værd end det offer han måtte bringe sin egen ærgerrighed om det da var noget offer

selv var morten kruse bleven gladere i sind end han nogensinde havde været stundom fik han trang til en stor drøj munterhed og det forekom ham at surheden passede ikke længer denne stadige bitterhed mod dem der var indenfor som var glade fordi de havde det godt

lodovikø lod som han ikke mærkede mandens forlegenhed hvorfor han tav nogle sekunder førend haft sbrtme i vil ikke alene berede mig men også min søster fiametta en stør smerte når i så hurtig vil forlade os

gid herrens skrækkeligste strås må blive hendes forfører til del

det havde han jo også sunget

farvel stoltenberg hvad enten de drikker det ene eller det andet ender de dog på gulvet går

han smilte så småt ved sig selv over sit forhastede og uoverlagte udslag af livsgrådighed

det var dog et uhyggeligt øjeblik for ham da han hørte kvptajnen råbe at de vare fortabte mange tanker gennemkrydsede hans hjerne men han kunne ikke gøre sig fortrolig med den tanke at det hele skulle være forbi nu

der fulgte sommerlige dage med høj himmel fuglekvidder og duft af nyslåede enge

hun så mig bønfaldende op i ansigtet søm om hun ville bede mig om skånsel iagttog mig et lidet øjeblik med omhyggelig wngstelighed og sagde derpå rolig de har ønsket at tale med mig

alle bitre og hårde ord forstummede på hendes læber hun gjorde sig til rankas tjenerinde syede på hendes tøj og forærede hende sluttelig sin eneste brosche

slap det derud så vend kun igen semmi vedblev hun til kusken ja ja

ole peter og karl tiltrådte hjemturen til fods

når jeg dog taler så er det ikke for at lære jer noget men kun for at lette mit sind at lykke er sandhed derom tvivler ingen

nej klaget har du ikke sagde han blidt du tav det var så din måde at bære det onde på

han tænkte sig mere og mere bitter

deres betaling vil de finde heri

kom nu benjamin ellers bliver maden ganske kold

kender du landet makra

hun sluttede sig til dem så nu var de fire

jeg undser mig næsten ved at bekende det jeg var ikke langt fra at kede mig

det unge menneske er allerede i stand til alt

o ja om menneskene dog blot ville oplade sjælens sanser da var himmerig åben for dem hvor de end færdedes

kjeld besluttede nu fast ikke at sige hvem han var og gik på accord med sig selv om at han ville vinde venskab uden at det skulle være på velgerningens konto

jeg er dets fader og har ret dertil

ja om at de og æsepigerne bor sammen i et rum

de klavrede op på taget og lod tagsten og pile regne ned over de ulykkelige

alene berørelse af bladene forårsager en stærk betændelse saften bringer døden

sønnerne voksede op som vorherre ville det

friedel havde sluppet ham forskrækket

xenius var den eneste af hele klubben der ikke var student

se se svarede kate

stå hellere frem og fortæl at de er jødehader

nu vendte mimi sig om og hun kom tidsnok til at se henry blive greben bagfra og kastet om på vejen

s r du søster cecilie

men så har du jo heller intet at bebrejde dig

ja tænkte jeg det ikke nok

tæppet gik atter op

der var intet værelse ledigt havde frøken stenberg sagt

hun kunne ikke mere og måtte opbyde hele sin kraft for at holde gråden tilbage

jeg har jo talt til en diskret ven ikke sandt

og hvert af disse fine ansigter med mørke øjne og blodrød mund gled bort som noget der egentlig hørte ham til med rette men som en ond heks hindrede ham i at nå

nu render han og det kunne dog vist let blevet godt når jeg var kommen der ud

jeg kender ham ikke

26s 84

nej der var nok ingen udsigt dertil foreløbig efter hvad han synes

når han lod tårs være tårs og ved alle lejligheder sneg sig over til os eller kom åbenlyst ridende eller kørende fulgte han kun sin umiddelbare lyst

nu var selskabet forbi

jeg skal ikke komme for tit

alt tilgiver den store verden men ingen opsigt ingen historier ingen skandale og her var skandale

brown

kender du mig ikke igen

nå vi nappes derom sørst sagde mogens stolt men skævede dog uroligt hen til henrik

så udser vi vore og først da er landet frit

i den ene hånd holdt han en tyk overfrakke og i den anden en klædebørste

dertil kunne han imidlertid heller ikke bekvemme sig men satte sig ved stranden og ventede ærgerlig og utålmodig mens båden bar klara og ole længere og længere ud på den åbne sø mod den voksende aften der steg op over dem fra det fjerne og hyllede dem bestandig dybere ind i sit gådefulde slør

da de holdt foran døren kom en svend ud til dem og spurgte dem om hvad de ønskede

men kære sissel der er ikke noget helvete til

det kom til væddeløbsbanen og boseidon gæ ochos s tempel

de mener måske at det kunne have et sådant indhold at jeg kunne finde på at tilintetgøre det med det samme