yemen2016/memo1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
man er gentleman til det sidste og lider fordi man generer sig
jeg har ret som jeg i kveldstunden stirrer ind i det underlige tågeslør begynder kampen på ny
det var åbenbart han ville forsøge om man ikke kunne både danse og deklamere på n gang
jeg kan jo ikke ønske noget mere behageligt skønne fiolanta end af tale nogle minutter med eder lo jakobo idet han gik hen ved siden af pigen for at ledsage hende nu så lad os tale lidt
så holdt de op
ja gør det
guds død
da hun var færdig med sine undersøgelser spurgte hun har kandidaten mange elever
paula førte de to elskende ind i en lille grotte hvoraf der sindes så mange i bjergene og sagde forhold eder rolig vi er her i nærheden af en vej
da de vare komne udensor bød blicher vor unge digter farvel
oluf har skriftet for mig og åbenbaret mig at 1 to have leget en liden kjærlighedsleg med hinanden dog som børn i al uskyldighed
pst
så nøjagtig havde han altså truffet
er deres mand jøde
begge damerne forsikrede nemlig at de vare vante til at give dobbelt så meget som lovise forlangte
retsbetjenten trykkede gotliebs hånd og begav sig straks til politimesteren
de kunne sænkes så blyt som en sød tone der dør og løfte sig så kækt som en fanfare
denne uventede mørke efterretning som medførte tilintetgørelsen af et længe næret håb rystede astrid så stærkt at hun tyede ind i sit og moderens soveværelse for at udgræde sin første smerte i ensomhed
klara rejste sig og sagde følg med herind
jeg tænkte også at han var vel hård imod stakkels regitze som jeg ved mig selv ofte kaldte hende men det er ikke ved at vise øllebrødsbarmhjertighed at man tvinger folk tilbage til pligtens vej når de vige af fra den
det
hun kysset ham og sa han var lej han kysset henne og sa hun var søt men styrten
hver anden stund kom han farende altid medbringende et overflødighedshorn af kampideer som han
ja jeg er vel en gammel mand og kunne mangen stund ønske at min time var kommen og dog er der en tanke som byder mig at leve jeg søger efter min ulykkelige søn
havde jeg dem såvist selv på gården far
hvorledes
der slog lynet ned langt borte og antændte et træ der står i fuld flamme og belyser hele terrainet
rigtignok var der også adskillige og med hvert år flere der havde ondt ved at forlige sig med hendes indesluttethed hvilken de gærne ville udlægge som hang til stolthed og i stilhed blev det så småt beklaget at emanuels øjne var faldne netop på hende da han i sin det forjættede land
den gamle fjernede sig brummende
frem og tilbage gik han en lille stund som en bjørn i sit bur medens han hyppig gav sig en opstrammer af geneverflasken og godt var det om lars havde set og kunnet læse hele det bjerg af grusomhed og hån der tegnede sig på hans ansigt da han udbrød fæ
når den der var oppe var færdig rejste han sig på tæerne for at se efter karakteren viste sin sidemand hvor han var sluppen og satte sig ligesom de andre
intendanten tav og så tra sin tallerken over på liendes højhed
møns klem spurgte hende hvad de skulle gøre med de døde
betræde sine gamle forældres hus
han læste bagt dig for oskar
jeg glædede mig dertil med en styrke som jeg næsten selv blev bange for jeg jublede jeg græd da jeg atter satte foden på svensk grund jeg kunne have bøjet mig ned og kysset den velsignede jord
nejen er lang herfra til danmarks ttrone ytrede kongen smilende jeg hviler mig lidt undervejs
frimann rejste sig
skulle der være nogen der havde noget at skaffe deroppe på denne tid tænkte jeg
det var ikke gode tegn
han havde ikke taget denne næring til sig fordi der overhovedet ikke var andet at få end pengefedt det havde været udtryk for et øjebliks svulmende stormod
men pigen som så at hun havde gjort ham bedrøvet og ikke kunne forstå hvorfor lagde sit hoved på hans skulder og sagde stille det er jo fordi du er min broder livio
af og til blev der let og klappet opmuntrende men iøvrigt var man meget reserveret og tilbageholdende
han fæstede atter øjnene på papiret fast besluttet på at tage den hele lange dosis på n gang og så ja guderne måtte vide hvad der ville følge på
den første tilfredsstillelse af barnlig forfængelighed nød hun også i kirken en ny biskop kom til neapel
ikke det allermindste herren kan være ganske rolig hun er bare lidt lystig det er det hele
ja ja du kan tro der er bly i den
hun iagttog det og blev ængstelig
længe stod hun og trippede urolig og så ind i lysskæret
gav institutbestyrerinden sig samtidig henne bag det andet sprøjtekar
den frembrydende gråd kvalte hendes stemme
sandelig bare bare paraplyer
sol var der nok af den løb ind i stuen over hovederne på urtepotternes blomster og legede skjul på den vedbendbeklædte væg smykkede de tarvelige blankt polerede møbler med sølvstriber og fandt vej til kroge og hjørner og lob i dansende pletter op og ned
og om det både for hans og for hendes utviklings skyil skulle vare længe før de giftet sig han skulle vænte lige trofast på henne som hun på ham dette var hans højtidelige løfte
synes de nu det
hans anseelse i sønderjylland var så stor at hertugen havde ladet ham sin dyrebare morbroder hylde som sin eftermand til hertugkronen for det tilfælde at hertugen ingen søn efterlod sig
trolle sagde malleville har de sluttet dem til os for at yppe strid
men hvorledes fandt han ham
idet han så sig om efter sine dyr thi nu måtte der tænkes på opbrud kom en person styrtende ind der kastede sig om hans hals og glædestrålende råbte sibylla cesare
nej tværtimod svarede leonie mildt jeg søgte netop dem
ale vuost
en halv krone gamle ven
hans øjenbryn var let rynkede
fru brun gik foran el kneb sig indenfor døren
faderen tæller først uger så dage så timer thyras ansigt får for hver dag en mere stille glans
der kommer et punkt da hykleri løgn og underkuelse blive en så grangivelige og åbenbare at man hellere går tilgrunde end finder sig deri
gentog den anden tankefuld
du mangler såmænd ingen til at forsvare dig sagde han spottende
kære didrik
de har vel hørt
jeg vil have hævn
det var de første geledder der rykkede i markon for at erobre den golde jord
jeg ser det
sent på aftenen standsede jernbanen i en liden stad hvor man skulle overnatte
dybt inde i novembereftermiddagens tåge ligger nakkebjerggård og søger at live op i landskabet med sine røde teglhængte udlænger og sin store skiferdækkede hovedbygning
hvor slog ikke fiamettas hjerte ved tanken om gensynet med antonio
vore penge stå i den krone mon vi nogen sinde få vort udlæg godtgjort
spurgte hun med lav og skælvende stemme
å hvad fanden når det er en ung mand få vil han da hellere dertil end æedes af ravne på vejen
nikolajs pølser må vi i ethvert tilfælde smage hvilket vi jo ikke komme fil uden vi tage derhen
kancelliråden drak sit glas alene og sukkede min stakkels søde fanny
og minntterne som århundreder
ham ville livet skåne for dets sorger
han er måske gået en lille tur
nu var det ham som flygtede for hende og som måtte skjule sig indtil han fik en ny bopæl hvor han ikke var udsat for overhæng af politiet
han kunne godt tillade sig denne luksus thi gården og skoven indbragte ham 5000 og som forvalter og sagfører kende han fuldkomment så meget uden at medregne de 2 pct han havde ved salget af godset thi han blev som sagfører brugt meget i nabojurisdiktionerne hvorfor han også efter at have været 6 7 år på låland så sig nødsaget til at antage en fuldmægtig som kunne møde i retten for ham
å
jeg gad nok vide hvad der foregår deroppe nu
jeg overdrager dem lehman at søge efter den person
således havde disse to kvinder endskønt den ene kun var et barn af år vidst at føje det så at hartvig som mindst ahnede at de ville gribe lejligheden til at udfrie dig selv sendte sin datter bort i besøg hos venner og frænder og havde jutta ikke den gang snarrådigt benyttet sig af den yndest hun stod i hos biskop svend og formået ham til at udvirke tilladelse hos faderen til at hun aflagde et besøg hos niels vugge hvor hun tilskyndet af merthe talte din sag så havde vel din skæbne bleven hæardere end den nu er bleven
vinge så efter ham det var i middagsstunden de plejede at sidde så hyggelig sammen hver med sin cigar
han havde næppe turdet se på hende han skammede sig over sin fejhed og sin løgn men han var sikker på at hun ville blive endnu mere ulykkelig hvis han ville sige det er ikke for fjorten dage at jeg forlader dig det
vi kørte forbi en smuk rød hest som stod i en frodig kløverager
det er ham jo det er den jacobsen der altid gør skandaler
se afbildning 29 men han vaklede dog til sidst ud af stuen og skyndte sig bort langt bort
mens kongen læste det herskede der dødsstilhed i hallen
jansen ikke kunne s hans
jeg fik intet svar
hun ville skrige men hendes læber nægtede at lade nogen lyd komme frem
vil de ikke hilse hende fra mig

man er gentleman til det sidste og lider fordi man generer sig

jeg har ret som jeg i kveldstunden stirrer ind i det underlige tågeslør begynder kampen på ny

det var åbenbart han ville forsøge om man ikke kunne både danse og deklamere på n gang

jeg kan jo ikke ønske noget mere behageligt skønne fiolanta end af tale nogle minutter med eder lo jakobo idet han gik hen ved siden af pigen for at ledsage hende nu så lad os tale lidt

så holdt de op

ja gør det

guds død

da hun var færdig med sine undersøgelser spurgte hun har kandidaten mange elever

paula førte de to elskende ind i en lille grotte hvoraf der sindes så mange i bjergene og sagde forhold eder rolig vi er her i nærheden af en vej

da de vare komne udensor bød blicher vor unge digter farvel

oluf har skriftet for mig og åbenbaret mig at 1 to have leget en liden kjærlighedsleg med hinanden dog som børn i al uskyldighed

pst

så nøjagtig havde han altså truffet

er deres mand jøde

begge damerne forsikrede nemlig at de vare vante til at give dobbelt så meget som lovise forlangte

retsbetjenten trykkede gotliebs hånd og begav sig straks til politimesteren

de kunne sænkes så blyt som en sød tone der dør og løfte sig så kækt som en fanfare

denne uventede mørke efterretning som medførte tilintetgørelsen af et længe næret håb rystede astrid så stærkt at hun tyede ind i sit og moderens soveværelse for at udgræde sin første smerte i ensomhed

klara rejste sig og sagde følg med herind

jeg tænkte også at han var vel hård imod stakkels regitze som jeg ved mig selv ofte kaldte hende men det er ikke ved at vise øllebrødsbarmhjertighed at man tvinger folk tilbage til pligtens vej når de vige af fra den

det

hun kysset ham og sa han var lej han kysset henne og sa hun var søt men styrten

hver anden stund kom han farende altid medbringende et overflødighedshorn af kampideer som han

ja jeg er vel en gammel mand og kunne mangen stund ønske at min time var kommen og dog er der en tanke som byder mig at leve jeg søger efter min ulykkelige søn

havde jeg dem såvist selv på gården far

hvorledes

der slog lynet ned langt borte og antændte et træ der står i fuld flamme og belyser hele terrainet

rigtignok var der også adskillige og med hvert år flere der havde ondt ved at forlige sig med hendes indesluttethed hvilken de gærne ville udlægge som hang til stolthed og i stilhed blev det så småt beklaget at emanuels øjne var faldne netop på hende da han i sin det forjættede land

den gamle fjernede sig brummende

frem og tilbage gik han en lille stund som en bjørn i sit bur medens han hyppig gav sig en opstrammer af geneverflasken og godt var det om lars havde set og kunnet læse hele det bjerg af grusomhed og hån der tegnede sig på hans ansigt da han udbrød fæ

når den der var oppe var færdig rejste han sig på tæerne for at se efter karakteren viste sin sidemand hvor han var sluppen og satte sig ligesom de andre

intendanten tav og så tra sin tallerken over på liendes højhed

møns klem spurgte hende hvad de skulle gøre med de døde

betræde sine gamle forældres hus

han læste bagt dig for oskar

jeg glædede mig dertil med en styrke som jeg næsten selv blev bange for jeg jublede jeg græd da jeg atter satte foden på svensk grund jeg kunne have bøjet mig ned og kysset den velsignede jord

nejen er lang herfra til danmarks ttrone ytrede kongen smilende jeg hviler mig lidt undervejs

frimann rejste sig

skulle der være nogen der havde noget at skaffe deroppe på denne tid tænkte jeg

det var ikke gode tegn

han havde ikke taget denne næring til sig fordi der overhovedet ikke var andet at få end pengefedt det havde været udtryk for et øjebliks svulmende stormod

men pigen som så at hun havde gjort ham bedrøvet og ikke kunne forstå hvorfor lagde sit hoved på hans skulder og sagde stille det er jo fordi du er min broder livio

af og til blev der let og klappet opmuntrende men iøvrigt var man meget reserveret og tilbageholdende

han fæstede atter øjnene på papiret fast besluttet på at tage den hele lange dosis på n gang og så ja guderne måtte vide hvad der ville følge på

den første tilfredsstillelse af barnlig forfængelighed nød hun også i kirken en ny biskop kom til neapel

ikke det allermindste herren kan være ganske rolig hun er bare lidt lystig det er det hele

ja ja du kan tro der er bly i den

hun iagttog det og blev ængstelig

længe stod hun og trippede urolig og så ind i lysskæret

gav institutbestyrerinden sig samtidig henne bag det andet sprøjtekar

den frembrydende gråd kvalte hendes stemme

sandelig bare bare paraplyer

sol var der nok af den løb ind i stuen over hovederne på urtepotternes blomster og legede skjul på den vedbendbeklædte væg smykkede de tarvelige blankt polerede møbler med sølvstriber og fandt vej til kroge og hjørner og lob i dansende pletter op og ned

og om det både for hans og for hendes utviklings skyil skulle vare længe før de giftet sig han skulle vænte lige trofast på henne som hun på ham dette var hans højtidelige løfte

synes de nu det

hans anseelse i sønderjylland var så stor at hertugen havde ladet ham sin dyrebare morbroder hylde som sin eftermand til hertugkronen for det tilfælde at hertugen ingen søn efterlod sig

trolle sagde malleville har de sluttet dem til os for at yppe strid

men hvorledes fandt han ham

idet han så sig om efter sine dyr thi nu måtte der tænkes på opbrud kom en person styrtende ind der kastede sig om hans hals og glædestrålende råbte sibylla cesare

nej tværtimod svarede leonie mildt jeg søgte netop dem

ale vuost

en halv krone gamle ven

hans øjenbryn var let rynkede

fru brun gik foran el kneb sig indenfor døren

faderen tæller først uger så dage så timer thyras ansigt får for hver dag en mere stille glans

der kommer et punkt da hykleri løgn og underkuelse blive en så grangivelige og åbenbare at man hellere går tilgrunde end finder sig deri

gentog den anden tankefuld

du mangler såmænd ingen til at forsvare dig sagde han spottende

kære didrik

de har vel hørt

jeg vil have hævn

det var de første geledder der rykkede i markon for at erobre den golde jord

jeg ser det

sent på aftenen standsede jernbanen i en liden stad hvor man skulle overnatte

dybt inde i novembereftermiddagens tåge ligger nakkebjerggård og søger at live op i landskabet med sine røde teglhængte udlænger og sin store skiferdækkede hovedbygning

hvor slog ikke fiamettas hjerte ved tanken om gensynet med antonio

vore penge stå i den krone mon vi nogen sinde få vort udlæg godtgjort

spurgte hun med lav og skælvende stemme

å hvad fanden når det er en ung mand få vil han da hellere dertil end æedes af ravne på vejen

nikolajs pølser må vi i ethvert tilfælde smage hvilket vi jo ikke komme fil uden vi tage derhen

kancelliråden drak sit glas alene og sukkede min stakkels søde fanny

og minntterne som århundreder

ham ville livet skåne for dets sorger

han er måske gået en lille tur

nu var det ham som flygtede for hende og som måtte skjule sig indtil han fik en ny bopæl hvor han ikke var udsat for overhæng af politiet

han kunne godt tillade sig denne luksus thi gården og skoven indbragte ham 5000 og som forvalter og sagfører kende han fuldkomment så meget uden at medregne de 2 pct han havde ved salget af godset thi han blev som sagfører brugt meget i nabojurisdiktionerne hvorfor han også efter at have været 6 7 år på låland så sig nødsaget til at antage en fuldmægtig som kunne møde i retten for ham

å

jeg gad nok vide hvad der foregår deroppe nu

jeg overdrager dem lehman at søge efter den person

således havde disse to kvinder endskønt den ene kun var et barn af år vidst at føje det så at hartvig som mindst ahnede at de ville gribe lejligheden til at udfrie dig selv sendte sin datter bort i besøg hos venner og frænder og havde jutta ikke den gang snarrådigt benyttet sig af den yndest hun stod i hos biskop svend og formået ham til at udvirke tilladelse hos faderen til at hun aflagde et besøg hos niels vugge hvor hun tilskyndet af merthe talte din sag så havde vel din skæbne bleven hæardere end den nu er bleven

vinge så efter ham det var i middagsstunden de plejede at sidde så hyggelig sammen hver med sin cigar

han havde næppe turdet se på hende han skammede sig over sin fejhed og sin løgn men han var sikker på at hun ville blive endnu mere ulykkelig hvis han ville sige det er ikke for fjorten dage at jeg forlader dig det

vi kørte forbi en smuk rød hest som stod i en frodig kløverager

det er ham jo det er den jacobsen der altid gør skandaler

se afbildning 29 men han vaklede dog til sidst ud af stuen og skyndte sig bort langt bort

mens kongen læste det herskede der dødsstilhed i hallen

jansen ikke kunne s hans

jeg fik intet svar

hun ville skrige men hendes læber nægtede at lade nogen lyd komme frem

vil de ikke hilse hende fra mig