Datasets:

overflowwwww

/

yt-danish-public-v2

like 0

Jens Galschiøt, du er kunstner, du kender en ting eller to til det der med at fornærme nogen, der helst ikke vil fornærmes. Hvad kommer det her til at betyde for kunstner?

Det ved jeg ikke. Det er faktisk svært at vide, men jeg ved, at det her handler om den katolske kirke, præventionspolitik og seksualundervisning, hvor de forbyder prævention og den slags, som har været udstillet i både Nicaragua og Kenya.

Det er et værk, du har lavet? Ja, det er et gammelt værk. Det er en lillebitte et. Det er normalt fem meter høj. Hvad hedder det? Men jeg er bange for, at det bliver umuligt at lave i fremtiden. Altså selvom jeg så er kunstner. Jeg tyder ikke på jeres intentioner. Jeg har selv været i klemme, blandt andet i Nicaragua, eller i Kenya, da jeg udstillede det her. På grund af Mohammed-tegninger, hvor der virkelig rejste en bevægelse, fordi jeg kom fra et land med Mohammed-tegninger. Så jeg er faktisk enig, at der skal gøres et eller andet ved. Jeg er bare lidt bange for en glidebane, at det betyder enormt meget for kunsten. Når Galschødt laver denne her skulptur, eller man skinner en koran, eller man skinner en bibel, eller man laver en Mohammed-tegning, der er ikke nogen, der kommer noget til. Det er stadigvæk det, som kunstneren, som afsenderen vil sige, er indlæg i en debat. Hvad er problemet?

Jeg ser ikke noget problem konkret. Det kommer an på, i hvilken kontekst kunstværket bliver lavet. Hvis det går fra at være kunst til at bevæge sig over i en bane, hvor det er decideret forhånelse, og det er, at man fører en hetz mod en minoritet, så synes jeg, at man skal gribe ind af hensyn, til ikke kun minoriteten, men samfundskraften og sammenhængen i samfundet.

Galschiøt? Nu har vi siddet og snakket om før vi kom her, om et værk, jeg har lavet, som kritiserer både Koranen og Toraen og Bibelen ud fra nogle lige betingelser, og vi var faktisk enige om, at det var et rigtig godt værk, selvom det indeholdt en stor kritik. Så min fornemmelse er heller ikke, at muslimer ikke er interesserede i at gå ind i en kritik af Koranen, eller at kristne ikke er interesserede i at gå ind i en kritik af deres værk. Så det kan man godt, man skal bare gøre det på nogle fordelte forudsætninger, men hvis man gør det midt i et slagsmål, hvor man kaster brændende bøger eller sådan noget, så kan man ikke diskutere,

All right, Bonde, du er formand for Dommerfuldmægtigforeningen. Du har stillet dig, kan man roligt sige, kritisk over for det forslag, som er kommet. Hvem kommer det til at ramme? Er det, som jeg sagde før, en eller to personer, der står og brænder en bog af foran en ambassade? Eller hvem kan risikere at blive dømt efter den her paragraf?

Det er rigtig ærgerligt i aften, at vi taler om koranafbrændinger, kun taler om muslimer. Hvis man går ned i forslaget, så er det meget tydeligt, at man har fået noget, som er meget større end den gamle, næsten tomme blasfemiparagraf, vi kan have brugt siden 1946. Vi taler ikke, Christina, om de her få enkeltpersoner foran ambassaderne. Vi taler om, at man ikke må gøre noget i hele det offentlige rum eller hjemme fra sin computer. Vi taler ikke kun om ét helligskrift, Koranen, eller flere helligskrifter. Vi taler om alle væsentlige religiøse symboler, også et krucifiks. Vi taler ikke kun om den situation, at man brænder. Vi taler om al utilbørlig behandling, det vil sige umoralsk behandling. Det er sådan et sprog, man jo nærmest taler på en præstestol. Så det er udvidet til at være meget mere end andet, end det vi lige berører her, nemlig Koranafbrændinger. Og derfor er det ikke kun et lille præcisionsindgreb, det er ikke det her lille nålestiksindgreb, ikke det her kirurgisk præcise indgreb, det er et øksehug ind i den danske ytringsfrihed, hvor man sætter ikke bare én religion på grund af sikkerhed, men alle religioner op, hvor de har drømt om at være i mange årtier, siden vi har brugt 100 år på at sætte ytringsfriheden øverst. Det er et tilbageskridt.

Men når lovforslaget har den udformning, som de har, og vi ikke har kunnet lave et lovforslag, der specifikt kun rammer den præcise situation, at Rasmus Paludan eller ligesindede står foran den saudi-arabiske ambassade i København og brænder koranen, så hænger det jo blandt andet sammen med det meget fine princippet, at vi i Danmark har lighed for loven. Så vi kan jo ikke lave en lov, der gælder kun en særlig gruppe mennesker, og jo slet ikke navngivende. Når lovforslaget har fået den udformning, man har, så er det jo et resultat af en øvelse som en afvejning af to ting. For det første er selvfølgelig at lave så minimalt et indgreb som overhovedet muligt på den ene side, og på den anden side at lave et indgreb, som jo med sikkerhed gør, at vi får stoppet de her koranopregninger, og Danmark kan komme ud af den altså sikkerhedspolitiske

og udenrigspolitiske situation, som vi står i. Jeg kender, tror jeg, ikke personligt, men via sådan en offentlig udtalelse, Rasmus Paludan godt nok til at vide, at hvis vi havde skrevet det så præcist, som du i virkeligheden efterspørger, at så havde han jo sådan set inden vi gik i gang med lovarbejdet, at hvis vi specifikt holdt det til, lad os sige, afbrejning af Koranen, at så skulle han nok finde andre måder at skænde på regnens mål. Og en og anden, det er jo ikke kun, de her bøger er jo ikke kun symboler. De er jo ikke kun symboler. De er jo ikke kun symboler. De indeholder tekster. Det er det, vi diskuterer. Det er det, som kritikere og de her religioner beskæftiger sig med. Dermed er det ikke kun et symbol. Det handler om, at I er sikre på, hvem I kommer til at ramme. Som Bonte siger før, hvis man sidder med sin computer eller står med sin iPhone, er man i princippet, ifølge den lovtekst, der ligger på bordet nu, omfattet af det her.

Bliver det her ikke en generallov mod religionskritik? Ej, det gør det ikke. Det vil jo selv, når den her lov er blevet tredjebehandlet og vedtaget i Folketinget, så vil der jo stadigvæk i Danmark være meget hvide, og det skal der være manøvrerum til at kritisere både religioner og regimer og et muligt andet. Og det skal der være. Det er jo ikke en genindførelse af blasfemiparagrafen. Men kan man i det sekund, loven er vedtaget, til at kritisere både religioner og regimer og alt muligt andet. Og også Bibelen.

Og det skal der være. Det er jo ikke en genindførelse af blasfemiparagrafen. Men kan man i det sekund, loven er vedtaget, kan man kritisere Bibelen, kan man kritisere Toran?

Koranen, som man kan i dag?

Man vil ikke kunne brænde Koranen af. Altså de konkrete eksempler, vi forholder os til, er jo for eksempel, når Rasmus Paludan pakker Koranen ind i bacon og bagefter sætter den i brand. Det er det, vi gerne vil stoppe, og det kommer man ikke til at kunne. Kommer man til at kunne kritisere religioner? Ja, det gør man.

Det skal man også kunne. Der er selvfølgelig plads til de pæne ord og handlinger. Det er også det, justitsministeren sagde til kunstneren Firoza Bashar Khan. Man kan skabe, hugge noget i sten. Man kan male, man kan gøre det pæne. Men der er altså en hel del mennesker i det her land, som er flygtet fra noget, som giver dem en legitim grund til også at udøve voldsomme handlinger. Den mulighed for for eksempel at rive en koran i stykker, eller et homoseksuel par, der vil lave en hed omfavnelse omkring en koran eller en bibel, de får frataget den mulighed. Hvorfor? Fordi det handler ikke om afbrænding mere, det handler om al utilbørlig behandling. Og du fortæller mig, Christina, at man gør det for at begrænse Paludan. Jeg synes, det er en uskik, at vi lovgiver på baggrund af en, to eller tre personer. En person som mig, bekendt Paludan, ikke har brændt en koranen på dansk jord siden februar 2023. Det viser os faktisk, der er andre værktøjer nede i værktøjskassen.

Det kan godt være, at paludan...

Hej Mathijs! Hej! Du er jo 11 år gammel og Danmarks mester i det, der hedder Mini 60. Er det ikke rigtigt?

Altså. Vil du ikke lige fortælle, hvad det er for en mega fed gokart, du har taget med i dag?

Det er en af de mindste klasser i sporten. Det hurtigste, jeg har været oppe og køre, er nok 116 km i timen.

Årh, på sådan en der? Ja, men her i Danmark kører man lidt under 100. Okay, og som man måske bemærkede, så kom der lige nogle pikke her på go-karten. Og det er der selvfølgelig en god grund til. Fordi prøv bare at se en vild bane, du skal igennem her. Her er der nemlig 148 balloner, som danner det her ettal. Og Mathijs, du skal så gøre alt, hvad du kan for at smadre så mange af ballonerne på et minut med din go-kart. Og det skal du altså gøre ved at køre på ydersiden af den her bane.

Okay, mega godt gået! Prøv lige at se, hvor mange du fik smadret.

Det er altså rimelig sejt. Jeg tror, vi har et resultat ret hurtigt.

Hvad er resultatet?

Goddag. Her er fjernsynet. I gennem 70 år har DR skildret verden gennem kameraets øjne og ører. Som tiden er gået, er tv fra 50'erne og frem til i dag blevet vores fælles hukommelse og dagbog fra dage, der ikke kommer igen. Her findes øjeblikket, hvor kronprinsesse Margrethe bliver dronning Margrethe den anden.

Eller minuttet, hvor grisehandlerens kvik ånder ud og er ligeglad med, om det er en tysker. Her er dramatiske valgaftener og til hvert i fald nye ord i sproget? Der er rigeligt smør i bearnaisen, og så det gode spørgsmål. Ja, ja, det. Det er alt sammen ting, vi i øjeblikket, som ikke må gå i glemmebog. Pussermans, give bølgepap! Derfor får danskerne nu et levende sted, hvor alle kan gå på opdagelse i fortiden, for at blive klogere på nutiden. Vi kalder det gensyn. Sådan. Det er et ret flot syn, ikke? Her kan alle komme ind under huden på både kvindefrigørelsen og jazztiden. Vi kan nyde gensyn fra de skrå brædder.

Eller lade os opsluge af de store dramaproduktioner fra dengang alle tændte for fjernsynet søndag kl. 20. Slog du hende ihjel? Ja. Hun er helt uden af det. Hun så mordet. Gensyn skal inspirere os til at se programmer, vi ikke vidste, vi gerne ville se eller gense. Din uduelighed har altid præget dit arbejde. Nu finder jeg mig ikke i mere. Det skal være vores fælles samlingspunkt på tværs af generationer, som med egne ord og billeder fortæller historien om os. Hvad laver I? Vi boller. De bedste ting i livet fortjener et gensyn.

Lige om lidt skal de 19 børn sparke deres sko så langt de kan

oppe fra denne her forlystelse. De er i alderen 12-13 år og har alle fået udleveret sko, som kun vejer 115 gram per sko. Forlystelsen tager 3 minutter og 30 sekunder, og det er det tidsrum, at børnene selv bestemmer, hvornår de sparker deres sko af. Selve armen på forlystelsen er 30 meter, og husk, at vi altså tæller i hele meter fra stammen af forlystelsen.

Er I klar venner? Ja! Så tæller jeg ned. 3, 2, 1, tur! Vi kan bare nyde det til at starte med, okay? Hej Stefania! God tur! Så starter den. Huuuu! Det begynder at gå stærkt det her. Huuuu! Og der røg de første sko! Huuuu! Du kan godt lige passe på mig deroppe. Det regner med sko. Så er det ved at være de sidste sko, tror jeg!

Så er turen ved at være

Jeg ramte dig! Det kan du ikke være bekendt! Tusind tak for hjælpen, venner. Og ja, husk at der måtte bare lige måles lidt op. Stefania, vi har en vinder!

46 meter.

Jamen, så er resultatet altså 46 meter.

Jeg ved det godt, men altså Ali, der er simpelthen bare så mange lækre ting at vælge imellem.

Der er 203 slags slik

3 slags slik? Ej, det er virkelig meget. Men altså, vi spiser jo virkelig også meget slik her i Danmark. Hver dansker spiser faktisk i gennemsnit 7 kg slik om året, hvilket gør os til det mest slikspisende land i verden. Ej, I er jo som sand fra himlen.

Vil I gerne hjælpe mig? Ja! Åh, perfekt altså. Nu skal I bare høre. Om lidt hjælper disse fire børn mig med at samle så meget slik i slikposen her, som muligt, inden butikken lukker. De får to og et halvt minut til at samle slik i slikposen og bestemmer fuldstændig selv, hvilken slags blandselv slik de vil gå efter. De er i alderen 7-11 år, og det er altså kun børnene, der samler slik ind. Slikposens åbning er 43 cm i diameter. Nord, som er mindst, har en hånd, der måler 13 cm i længden, og Bertha, som er størst, har en hånd, der måler 17 cm i længden. I mine to hænder kan der være 350g slik. Er I klar venner? Ja! 3, 2, 1, go! Så er vi i gang. Lålålå. Så er der 30 sekunder tilbage! 30 sekunder venner! 10 9 8 7 6 5 4 3, 2, 1, stop! Hold da op! Ja, de ryger desværre ikke i. Men den ser god ud, denne her.

Der er virkelig meget i! Jamen øh, så er det vel bare at få den vejet.

Jeg tror, der er over et kilo i. Tror du det? Ja. Uh, den var tung. Skal vi have den vejet? Ingen må røre. Jamen, vi har et resultat, og det er altså 17,2 kilo. Så. Jeg tager bare den her. Ej, den tager jeg. I kan bare blive her.

Gerding siger, at det er nødvendigt, at I skal ud og ekspropriere de jord i de her områder. Vil I gøre det? Nej, vi vil ikke ekspropriere, men vi vil gerne stille mulighederne foran, sådan at man som lodsejer har mulighed for at sige, at her er der noget jord, det kan vi faktisk tage ud af produktionen, og det er også det, vi har peget på, blandt andet med de 100.000, men også sådan set andre virkemidler.

Og jeg vil godt lige anholde, når du siger, Maria, at der ikke bliver brugt andet man sige, andet end frivillige virkemidler. Altså hele området omkring det efterafgået eksempelvis, det er jo noget, vi stiller krav om. Det er jo noget af de virkemidler, som jo også er bragt i anvendelse. Jeg holder lige fast. I har nået 0,2 procent af det samlede mål. Jeg tænker, hvis man skal tage et tal væk fra programmet i aften, så er det det. 0,2 procent har I nået. Siger du, at man uden ekspropriation, altså det, at myndighederne kommer og banker på at købe den her jord op, dybest set nu giver landmændene ret meget valg i det.

Du siger, det kommer I ikke til at gøre det udelukket. Altså, vi kommer til at forfølge den politiske aftale, vi har lavet, og jeg har noteret mig, at kommunerne, de i deres egne lokale klimaplaner, allerede nu har identificeret omkring 60.000 hektar. Så siger jeg til kommunerne, jeg vil gerne lave en aftale med jer, så vi kan få hjulpet kommunerne til at få leveret på de 60.000, også skal vi nok få leverer resten, så vi kommer i mål med det vi politiske aftaler, altså 100.000 hektar.

Ja, men det er jo det, der er vores politiske ambition.

Alt det, man kan samarbejde om, det skal man gøre. Men det haster nu. Havet står på randen af kollaps, og det er jo fordi, man har svigtet så længe. Det er jo fordi, man ikke har udvist rettidig omhu. Tænk, hvis man havde gjort det her i tide. Tænk, hvis man havde omstillet landbruget, mens tid stadig var. Tænk, hvis man ikke havde lavet en landbrugsaftale for bare få år siden, sidst Venstre stod i spidsen for en regering, hvor man gav landbruget lov til at øge sin forurening af havet. Tænk, hvis man i tide, som jo blandt andet, der må jeg sige, Søren, der pressede jo også på for at få lov til at forurene mere. Så man har svigtet, og derfor har man bragt os ud i en situation, hvor det skal gå så stærkt, og hvor 100.000 hektar ikke er nok. Alle er jo fortvivlet over den her situation. Vi bliver bare nødt til at være ærlige, og ikke bilde hverken befolkningen, landbruget eller nogen som helst andre ind, at det her kan ske bare ved 600 millioner og 100.000 hektar. Det her er meget mere alvorligt, og det her kræver så meget mere.

Dorte, hvad vil du tænke, hvis myndighederne kommer og banker på og siger, at tiden er gået?

Tiden er gået. Jeg vil da få frygtelig ondt i maven, men jeg vil håbe, at de havde en ordentlig belæg for at

sige det, og at de kom med en kombination, min virksomhed kunne bygge sig op omkring.

Og måske en erstatning. Altså, det ville da ikke være fedt, og det ville da ikke være et ønskescenarie. Fordi det er min virksomhed, det er mit levebrød, det er det, jeg lever og ånder for.

Det her er jo også vigtigt at sige, det her er jo ikke at pege fingre i den enkelte landmænd. Landmændene har jo hele tiden gjort det, samfundet har bedt dem om. Der er jo blevet plantet efterafgrøder, man har lavet minivådområder herfra og til verdens ende. Det har bare ikke virket. De sidste 10 år har der ingen reduktion været i kvælstofudledningen på trods af alt det, der er leveret fra landbruget. Så vi skal jo ikke blive ved med at bilde os ind af efterafgrøder og minivådområder og alverdens ting og sager kan løse noget som helst, men vi har faktisk ret stor empirisk dokumentation for, at det ikke virker. Så selvfølgelig bliver man nødt til os som samfund

at tage hånd om det her problem, og række hånden ud til landmændene og sørge for, at det her ikke kommer til at ske. Og Anders Holmen, du sagde det hos mine kolleger på TV2 i aftes,

du sagde det også, da vi startede før her.

Du udelukker som Danmarks Miljøminister ingen midler.

Nej, men det er fordi, det er min hovedopgave,

at den katastrofe, vi nu taler om i dag,

den er vi vel faktisk enige om allesammen, den er en katastrofe. Altså, den skal stoppes, og vi skal i den rigtige retning. Og derfor, jeg mener ikke, Jacob beskriver jo rigtigt, der er en aftale, den skal vi selvfølgelig ud møde loyalt, men der er også en miljøgaranti i den aftale, som vi aktiverede jo, en politisk garanti, som vi aktiverede, hvis ikke de nuværende redskaber er gode og effektive nok. Den er klar til at aktivere, og det betyder, så er det altså andre boller på suppen. Hvad vil de sige?

Jamen, det kan betyde rigtig mange ting, men jeg er personligt meget tilhænger af at gå landskabsagtigt ind og sige, her har vi Vejlefjord. Lad os bare sige Vejlefjord, den har været meget omdiskuteret. Der er et opland til Vejlefjord. Vi kan simpelthen regne ud, at der er ca. 118-120 tons for meget kvælstof i dag, der ryger ud fra markerne i oplandet til Vejle Å og de andre åer, og ud i fjorden, og det dræber den fuldkommen. Vi var ude selv på Vejlefjord, vi så det jo selv. Der er kun krabber og de der ulækre store søstjerner tilbage. Der er ikke nogen skrupper, ikke nogen rødspætter, ikke nogen torsk tilbage.

Så derfor kan vi sige, simpelthen sige

i det opland, det kan vi simpelthen kortlægge,

og det har vi rigtig god kort for, der skal man reducere med 120. Og hvis landmændene siger nej, Højneke, hvad så? Jamen, så er det, jeg siger, så må vi jo tage de der andre metoder af. Og hvad er de andre?

Jamen, det er jo tvangsmetoder. Så er det jo, det kan vi jo tvinge. Der er jo mange forskellige muligheder. Så det er ekspropriation?

Jamen, det er jo, bare for at sige, det er jo med penge.

Lad os lige prøve at have en voksen samtale om det her, når vi nu er her i en time sammen. Det er ekspropriation.

Det kan det godt være. Jeg vil overhovedet ikke udelukke en ekspropriation eller andet.

Så du vil ikke udelukke den som Danmarks Miljøminister? Nej, det vil jeg ikke. Men det vil du gerne, Jakob Jensen, som Danmarks Fødevareminister?

Jeg udelukker det. Jeg siger bare, at det ikke er mit ønske, at vi skal ekspropriere. Du udelukker ikke ekspropriation? Vi skal ikke gå den vej, hvis vi kan gøre det ved at lave det.

Det i skal, i to, det er... Emil, hvis du kommer lidt her til mig. Sådan der. Yes, godt. Her er der 10 glas. Der er 20 cl i hver glas. I skal tage det her glas én ad gangen, hælde i jeres mund. Altså i hver jeres mund. Og så putte det op i cylinderen her. Okay. Nemt, ikke? Det nemt nok ja

Så I skal simpelthen spytte det op i cylinderen. Ja, det er nemt. Men det i skal, det er, at i skal have dem her på, så i ikke kan bøje jeres arm. Okay, ja. Lille detalje.

Ikke? Så en ad gangen at hælde, og så op i

Cylinderen. Det er jo helt tosset, det her.

Ja, det er helt tosset.

lidt sjovt, må jeg sige

Men det er relativt svært, at bøje armen

Det er så det der er pointen. Det er det, du prøver at sige.

Hvad tror I, taktikken bliver i to?

Det i kan mærke, og af mange årsager

Især fordi, jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg gerne vil sige det.

Okay, Jeg tror, det er noget med at ligesom

Og vinkle den. Jeg opsummerer lige. Der er 10 glas her

Nej, det har jeg overhovedet ikke. Ja, det ved jeg ikke, det

Styrer i selv. Øh. De bliver talt sammen

Alligevel. Der er 10 glas, 20 cl i hvert glas, og de tager altså 1 glas ad gangen.

3, 2, 1, go!

Jeg synes, der er styr på det nu. De er rigtig gode begge to.

Ja, ja, ja, ej, der er taktik på nu, kan vi se.

Jeg tror, næseklemmen og regnjakke virker, tror du ikke det?

Ej, hvor det kører nu.

Og vi er ved at være...

Den er der nu! Ej!

Giv dem lige en hånd! Så skal vi lige have gæmpeduseren ind og måle op. Hvor var I bare gode! Var det bare super sjovt? Nej! Jeg skal videre i byen.

Amen, de hørte, tør hurtigt.

Ja? 73. 73 centiliter. High five! Tillykke

Vi skal altså i gang med en ordentlig omgang pudekamp. Og det skal vi sammen med de her syv seje børn fra Ørestads Idrætsforening, der alle sammen står klar med hver deres pude. Og jeg kan altså fortælle jer, at én pude, som vi får hver, det bliver sådan en her, hvor der er en flænge i, der måler 20 centimeter. Og én pude vejer 917 gram, så er der altså 800 gram fjer duen inde i den. Og det er sådan nogle her fjer duen, som vi ser her. Og her er der altså ca. 50 gram. Og så får vi lov til at kæmpe løs i 30 sekunder. Jeg kan se, at nu er Josefine endelig kommet. Hej Josefine! Du har også fået udstyret på. Er du frisk på en gang pudekamp? Fedt. Jamen, så må du bare stille dig ned til vores venner her, og så skal jeg lige høre jer. Er I klar på, at vi giver den gas i 30 sekunder? Sådan der. Og når tiden så er gået, så vejer vi puderne, og så ser vi, hvor meget de vejer til sammen. Men nu kom du godt nok herud, Josefine, men nu når jeg tæller, så er vi jo faktisk 9 personer, og jeg har bare 10 puder. Så Joachim, kommer du ikke herud? Nej. Nej, okay lad være at være så kedelig. Hvor gammel er du? Kom nu.

Jeg er faktisk lidt yngre end dig, sagde jeg. Det behøver vi ikke at snakke om. Kom nu herud og vær med.

Fedt. Jeg skal bare lige høre dig, Andreas. Det kunne være virkelig sjovt, at du kan ind senere. Ej, slag. Jeg kan ikke i koldt vand. Nej, det kan jeg faktisk sikkert ikke. Nå. Jeg kan altså fortælle jer, at én pude vejer 917 gram. Og vi har 10 i alt. Og så får vi lov til at kæmpe løs i 30 sekunder. Vi skal til og i gang.

Så øh, jeg tæller altså ned. Er I klar?

Og så bliver der ellers taget løs på hinanden med buderne.

Både de voksne og børnene slår jo løs. Ja, de løber, da der er fjer og dun over det hele. Jeg har da også en sort skærm, fordi den dækket af for mange fjer.

Gulvet er fyldt med fjer og dun, og der er 10 sekunder tilbage.

Hold nu op, hvor er der fjer

Og jeg tror, jeg har slugt rigtig mange gram fjer. Man kommer op på puderne her helt forsigtigt.

Selv tak. Josefine, du må godt tage puderne heroppe.