index
int64 23
854
| year
stringclasses 26
values | author
stringclasses 60
values | work
stringclasses 64
values | text
stringlengths 98
1.22k
| full_title
stringclasses 64
values |
|---|---|---|---|---|---|
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | Først Etatsraadens Mellemkomst frigjorde Gertrude fra den Pligt at tage med til Sølvbrylluppet , uagtet hun ikke var syg Klokken fem kørte saa Etatsraaden og Tante Rosalie til Familiefesten , og et Visitkort fulgte med i den gamle Herres Vestelomme , hvorpaa var skrevet med Blyant : « jeg ønsker , at Ingen ser til mig i Aften Jeg er ikke syg » Dette Visitkort , som bar Gertrudes Navn , overleverede saa Etatsraaden til sin Svigersøn , inden man gik til Bords , og han var ved denne Lejlighed mere hjertelig mod Feddersen , end han længe havde været Hjemme gik Gertrude urolig frem og tilbage i de halvmørke Stuer | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | « Da de var komne til Lægens solfyldte Gade og til det tavse , velhavende' Hus , hvor hvide Solsejl med røde Borter kastede fornem Skygge nedover mørkt polerede Vinduer , havde Brun og Elsa , optagne af Samtale om Forberedelserne til Aftenbordet , aabnet Døren og var gaaet ind Men Frøken Jærnø — den fremmede , , unge Dame — var , uden at nogen tænkte hvorfor , bleven staaende paa Trappestenen og ventede Jakob og Kitty , som kom langsomt gaaende Kitty standsede høfligt : » Aa gaa dog ind Frøken Jærnø « Frøken Jærnø trak sig kun endnu længere til Siden , idet hun med ydmyg og ærefrygtig Stilhed bøjede Hovedet og holdt Døren helt aaben for de to | Claussen - Kitty |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Det er forfærdeligt at tænke paa , at Kvinden , lige til vore Dage , taalmodig har bøjet Nakken under det Aag , Manden har paalagt hende Nu er Kampen om hendes Ligeberettigelse først begyndt , og hvor ivrigt kæmpes der ikke af den lille Flok , som har Mod til at trodse alle gamle Ideer , og møde den Haan og Spot der regner ned over os , thi jeg har stillet mig paa deres Side , skjøndt jeg endnu er hæmmet af mine Forhold , saa jeg ikke kan udrette noget videre | Tuxen - EllinorFalsen |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | “ „ Jeg ved dog , “ udbrød Fru Lyngby varmt , „ at selv i København kan baade Indre Missions og andres , sekv Frelsens Hærs Virksomhed kendes , og her paa Stedet kan Deres vel ogsaa , Pastor Solman “ „ Gudskelov , ja men Kraften og Virkningen er ikke som i Aposflenes Dage , og hvis er Skylden Tænk engang paa den Virksomhed , Indre Mission udfolder Læs de aarlige Beretninger om saa mange Arbejdere , saa mange Møder og saa mange solgle Bøger , og endda saa lidt Kristendom iblandt os | Povlsen - TaagenLetter |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | “ Hun saa’ ligesom overrasket hen paa mig og svarede efter en Pavse : „ Nu ja i Begyndelsen gjorde jeg det vel naturligvis Saalænge man ikke kender noget bedre , længes man kun efter det gamle Det er saa rimeligt — Men hvorfor taler De om det Jeg afskyer Skovene Blot jeg tænker paa dem føler jeg en Tyngsel over Brystet , som om jeg skulde kvæles “ „ Fruen foretrækker de vide Udsigter den frie Horisont , “ begyndte jeg Men hun hørte ikke min Afbrydelse „ De nævnte Stormen , “ — vedblev hun lidt efter „ Men netop Stormen elsker jeg og mest , naar den raser rigtig vildt Jeg holder af at høre den om mig Dag og Nat , | Pontoppidan - Hoejsang |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Da jeg lod Skovtoilettet kaste i Ilden , brast hun i Graad og greb efter Pjalterne , Hun hed Birthe — det lød jo umuligt Jeg kalder hende Irma , et Navn , jeg tager af en Roman — Skriv mig til — fortæl om Alt — har I italiensk Opera Din Grandmama Hovedstaden , December 1833 Godmorgen Grandmama Det er Middag , men jeg er først kommen til Ro ved Daggry Du vil , at jeg skal fortælle Dig om Alt Mod Sædvane har jeg ogsaa Lyst til at passiare Du vil have modtaget Efterretningen om min Ankomst , Modtagelsen hos Cousin Staldmesteren , mine Forretninger , der krævede en halv Times Orientering , Præsentationer , Visiter — Alt meget omstændeligt og ubetydeligt | Kauffmann - Lindemark |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | I tog Glæden og Lykken med Eder , naadige Frue , og jeg har ikke kunnet modsfaa min Længsel ester at se Eder igjen og vide Eder lykkelig , selv under andre Forhold end vi alle havde haabet “ „ Lykkelig “ udbrød den forrige Hofdame „ Ja hvor er jeg lykkelig Lykkelig ved en Ægtefælles Side , der v » ier mere end al Verdens Skatte “ og kjærlig og taknemmelig saae hun paa sin ædle Gemal „ Jeg vidste det , “ sagde den gamle trofaste Tjener med Taarer i de ærlige Øine „ Hvem kunde vel ogsaa nænne at skuffe Eder og kaste Vanære paa Eders Vei | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | Men Frank var den Gang alleréde en Mand på nogle og fyrretyve År , og i den Alder føler -man sig sjælden skikket til at indprænte Børn de første trættende Begyndelsesgrunde , når man ikke har gjort Undervisningen til sin Livsgerning Han søgte derfor en Lærer i Musik og indrykkede i den Hensigt et Avertissement i Avisen , som indbragte ham en så enorm Masse Billetter , at han vilde have brugt lang Tid om at gennemlæse dem , hvis ikke en enkelt ved sin Sirlighed straks var falden ham i Øjnene Han brød den og læste den | Feddersen - Isidora |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Hun hørte i den hele Verden intet uden Pers og sit eget Hjertes Banken Det var imidlertid bleven silde , og da de lidt efter var vendt tilbage til Stuen , sagde Per , at hun vel nu trængte til at komme til Ro Der blev nogle Øjeblikkes Tavshed efter hans Ord Jakobe gik bort til et af Vinduerne , og efter at Per temmelig forfjamsket havde hentet nogle Smaating inde i Sovekammeret , kom han hen til hende for at sige Godnat Men da han vilde gaa , holdt hun ham tilbage med sin Haand — tavs men beslutsomt Han saae spørgende paa hende Da drejede hun Hovedet om mod Sofaen og sagde : » Egentlig kunde du vel sove der | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Snart forlod de imidlertid deres gamle Tidsfordriv , for at følge Erik Romanbøgerne blev lagt til Side , og den uendelige Historie fik , i et sidste hemmeligt Møde paa Høloftet , et noget voldsomt Endeligt ; og dyb Tavshed ruged over dens hastigt højnede Grav , for de holdt ikke af at tale om den til Erik , det anede dem allerede efter faa Dages Bekjendtskab med ham , at han vilde gjøre Nar ad baade dem og deres Historie , nedsætte dem i deres egne øjne , og bringe dem til at skamme sig Den Magt havde han nemlig , fordi han var fri for alt , hvad der hed Drømmeras eller Exaltation eller Fantasteri | JacobsenJP - NielsLyhne |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Hun var ikke engang bange , naar der om Natten hørtes fæle Skrig af Bønder , der havde været i Kirke og rejste fulde hjem En Nat bleve Vinduerne slaaet ind i Præstegaarden , og dette gjorde heftigt Indtryk paa den lille Barnesjæl , som derved fik Begreb om , at der gaves onde Mennesker Saa døde Forældrene , og nu var det forbi med Sang og Lystighed Allerede efter Faderens Død gik hun og sturede , men da hun saa ogsaa mistede Moderen , var hun som et forvildet lidet Lam Det var en Ynk at se paa hende , det lille Ansigt var furet af Taarer , og hun vilde den hele Dag sidde ved Graven , Moderen kom ganske vist op igjen til hende | Colban - Thyra |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | De skal bestandig smile og være elskværdige , og det ender let med , at de bliver altfor milde i deres Privatliv Svenskerne skulde hellere sætte noget ind paa at forbedre deres Cigarer Imidlertid fik jeg , da jeg efter endt Vandring kom tilbage til Hotellet , et nyt Bevis paa den Løshed i Sæder , som er ejendommelig for Svenskerne , og som formodentlig er en Arv fra Gustav den Tredjes letsindige Dage Jeg skulde gøre Toilette og ringede Jomfruen op for at faa noget varmt Vand Naturligvis sagde jeg Jomfru til hende — lille Jomfru eller gode Jomfru Hun satte imidlertid en meget krænket Mine op og sagde mig lige op i Ansigtet , at hun aldeles ikke var Jomfru | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | — Farvel, farvel, Hr Greve 1 —■ Gør mig virkelig ondt Glæder mig meget, tszjumss Haaber, vi maa ses en anden Gang Og Warberg stod alene tilbage paa Gangstien Han bøjede Hovedet og trykkede Haanden mod Øjnene Og han følte en myldrende og kravlende Bevægelse oppe i sin Hjerne Det var, som om den videde sig ud, som om den skulde sprænges Det hamrede og bankede som med bløde, elastiske Kølleslag bag hans Tindinger og Pande Saa jog der ham et koldt, skarpt Gys ned gen- nem Ryggen, og han saa tæt bag sine lukkede Øjenlaag store, blaa Ringe hvirvle rundt i en blod- rød Taage Og saa var Anfaldet ovre Men Gud Fader, hvor han svedte Og hvor han var træt | Wied - Ungdomshistorier |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | » Han slap hende halvt , men tog hende igen i sine Arme og kyssede hende varmt « Farvel , min elskede , min lille , søde Kæreste » Han blev staaende og saa efter hendes lette Skikkelse , indtil den forsvandt oppe i Huset , saa vendte han sig om og gik hen til Laagen Da han kom til den , var den mod Sædvane lukket Han saa sig om , for muligvis at finde en Aabning i Hækken , men da der ingen var at opdage , satte han Foden ind mellem Laagens Tremmer og stod snart paa Vejen Da Nelly kom op til Huset , satte hun sig paa Verandaen og faldt i Tanker « Kigger De Stjærner , Helene | Welding - EnUngPige |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Svendsen og Julie , disse to ædle , venlige Mennesker gruede i deres Inderste ved at høre saamegen Slethed — I Sandhed raabte Svendsen harmfuldt , jeg havde Ret , da jeg før kaldte Dig en tidobbell Slyngel , thi slig en Nederdrægtighed skal man lede længe om Magen til Men det siger jeg Dig , hvis Vorherre nogensinde lader os To træffe sammen , da har Du i mig en bitter Fjende Disse Ord bragte Greven til at blegne Han foer uvilkaarlig tilbage før det truende , lynende Øiekast , som Svendsen sendte ham til Afsked Han betænkte sig et Øieblik — Nei | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | “ spurgte Pehrsen , „ jeg synes du tar af Dag for Dag “ „ Stakkels Sverre “ sagde Moderen , idet hun fremfor Speilet , ikke uden et Suk , tog af sig , Stykke for Stykke , den nu unødvendige Sørgepynt , Stenkulsperlerne , Jet-Smykkerne , hele Stadsen , „ han læser for meget — Ogsaa inat har du studeret , Sverre Jeg saa paa din Lampe imorges ; du har siden igaar næsten brugt op al Olien , jeg bad Pigen atter fylde den “ „ Det er godt , at Gutten arbeider “ , sagde Pehrsen , „ det skader aldrig Ungdommen Da jeg var i hans Alder , havde jeg allerede lært saa meget , at jeg kunde forsørge mig selv | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Fra Smedjen var mødt saa mange , der kunde komme , men for Resten gjordes der ikke stort Spræl i den Anledning En lille Fest i Hjemmet , nogle Samtaler om Fremtiden og mange gode Ønsker — det var alt , og saaledes var det for alle jævne Børns Vedkommende Gaver kendte de ikke Da Thomas om Aftenen skulde i Seng , og han havde sagt Godnat til den gamle Bestemoder og Brødrene , gik han hen til Forældrene og sagde : » Tak , kære Forældre , for alt det gode , I har gjort mig « » Ja , min Dreng , « sagde Peter Hansen , » nu er det Din Tur at sørge for Dig selv | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | saa vilde Du alligevel ikke fordømme mig Saadan kunde de sidde og passiare Og saa kunde Mette pludselig rejse sig og sige Farvel og gaa Warbcrg rystede da betænkelig paa Hovedet Men snart efter sad han igen ved sit Arbejde Han havde jo sine egne Affærer at skøtte — og han var jo ej heller sin Fætters Vogter Havde Benjamin talt rent ud af Posen til ham, havde Gunnar vel søgt at hjælpe og raade, saa godt han kunde Men han havde aldrig holdt af ukaldet at trænge sig ind i andres Fortrolighed Lige saa lidt som han syntes om, at andre stak deres Næser i hans Sager Der var, som sagt, altsaa gaaet et Par Dage, hvor Warberg ikke havde set noget til sin tykke Fætter | Wied - Ungdomshistorier |
241 | 1874 | SoerensenC | KongensYndling | Leonora Kirstine ansaae bestandig den nye Dronning , Sophie Amalie , som staaende langt under sig , ikke alene hvad Kundskaber og Dannelse , men ogsaa hvad Byrd angik , idet hun betragtede sig , Kongedatteren , for værænde langt over hende , som kan var kommen fra et lille tydsk Hertugdømme Hun oversaae aldeles , af det ikke Saameget kom an paa , hvad Sofie Amalie havde været , som hvad hun nu var Det var naturligt , af Leonora Kirstine maatte komme tilkort i en Feide med Dronningen , da denne besad Magt og Indflydelse til paa enhver Maade af krænke hendes letsaarlige Forfængelighed | SoerensenC - KongensYndling |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Men Markus Riemann var mere urolig end før : „ Denne Synd skal have en Ende , “ raabte han , hvorpaa han flygted fra den unge Kvinde Men det var for silde ; thi den næste Eftermiddag fandtes Vennen død for egen Haand Da blev den Rædsel , som havde grebet Markus Riemann endnu større end før Hvad han gjorde for at faa den farlige Kvinde bort , ved ingen ; men alt samme Dags Aften rejste hun og kom ikke mere tilbage Men nu kom Straffen for Markus Riemann Og han straffedes paa flere Maader Før havde han haft et lyst Sind , nu var han altid dybt bedrøvet , og i hans tunge Blik laa en ulægelig Sorg | KragT - FruBeatesHus |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | Klokkerene Toner bølgede ned over den ene Bakkekam ; de kom fra Ellen og Nanna , der først nu havde kunnet rive sig løs fra Klitternes Trylleri Opfyldte af Alnaturens sindsopløftende Aande sang de af fuldt Bryst : Ude paa den brune Hede der har jeg min lille Rede , derfra højt i Sky jeg i Morgengry svinger mig saa frit Kvirilirilit Oppe mellem lette Skyer , langt fra snævre , kvalme Byer aander jeg saa let , bliver aldrig træt af at synge mit Kvirilirilit Nede paa den brune Hede har jeg dog min lille Rede , daler derfor fro atter til min Bo , syngende et blidt Kvirilirilit | Gundesen - Tjoernekrat |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Jeg tændte mig en Cigar og tog Plads tæt ved paa en Sten , i den sparsomme Skygge af nogle Buske — Er de nu ikke søde spurgte Minna , idet hun holdt sin Haand hen imod mig med en søgrøn og en lilla Sten , og saa paa mig med missende Øjne , blændet af alt det hvide Lys — Jo nydelige Hvad vil De nu egentlig bruge dem til — Aa , jeg forærer dem til lille Amalie Skønt , ærlig talt , jeg vil nok beholde dem selv De synes , det er vel barnligt Ja , men det er netop , fordi jeg mindes om min Barndom — som om der var noget Synderligt dér at mindes Og dog gør jeg det gærne | Gjellerup - Minna |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | Ka hun reker etter Eller kanske hun ska op te madammen » Sivert fik en underlig angst på sig Han lytted spændt og rørte sig ikke af pletten Døren blev åbnet , og der hørtes en knitrende lyd af silke I samme øjeblik vendte Sivert sig og gik rask med en svajende bevægelse af overkroppen ned over gulvet « Det er sandt , Peder , » så han med høj , munter stemme og slang sig på skrå ud over disken med ryggen til døren — « når Du er færdig ikvæld , må Du gå hen på hjørne til konsul Smith sine og hilse jomfruen fra meg , om hun vil være med på dansebal på søndag | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Endnu en Samtale havde han med Otto , men uden at de kom hinanden nærmere Hvor der kun er Tale om en Misforstaaelse , dér kan en Forklaring i et Øjeblik gjøre alt godt ; men hvor der er en virkelig Uoverensstemmelse , som i Aarenes Lob har voxet sig stor , dér kan det blotte Ord intet udrette , dér er det atter først Tiden , som med sin mildnende og udjævnende Magt kan bringe Lægedom Hos sin Kone fik Pastor Fuurbo kun liden Trøst Hun kunde ikke taale at høre tale om Otto og ansaa det for heldigst , at han forlod Hjemmet | Thorson - DenForlorneSoen |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | Og først da Isidora havde bragt hende til Tavshed ved at forsikre , at man tog Livet af hende , hørte man et Skrig , der efterfulgtes af en Støjen , en Renden og Jamren , som tiltog i Tydelighed , indtil Døren til Entréen blev åbnet , og Fru Bentson i meget lidende Tilstand bares ind i Stuen Isidoras forunderlige Uro og ængstelige Udtalelser havde ’ gjort et uhyggeligt Indtryk på Frank Han tvivlede nu ikke om , at den gravérende Bladartikel vedrørte hendes afdøde Mand | Feddersen - Isidora |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | Ja , som en Lue laa hun her paa hans Leje , en slumrende Lue , der sitrede mod hans Ansigt , mod hans Hjerte , mod hans Manddom Alle de forvirrede Tanker , der mylrede frem af hans Hjerne , blussede bort som gnistrende Fnug over denne Lue : Han erindrede ikke de tusind tilbedende Bønner , han havde sendt mod dette Jomfruelighedens Alter , ikke sit Fængselslivs fastende Askese , der var bleven ham hellig , han mindedes ikke Tid eller Sted , ikke sine egne Løfter , han følte kun sit Væsens hvirvlende Brand , følte , at her var Elskovens blaa Luer hede under hans Hænder , slikkende og gribende om hans Hjerte , der gled bort i sød svindende Fortabelse | Michaelis - Aebeloe |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | “ „ Protesterte den , og så , at vekslen var falsk “ „ Hvad vil der så ske , Herman “ „ At Myre kommer i tugthuset “ Lydia folded hænderne , og bøjed hodet ned mod sit bryst Smith vandred langsomt op og ned på gulvet Hans støvler knirked Der gik nogle minutter Så løfted Lydia hodet , og så ; „ Jeg tænker på konen , og de arme børn “ „ Ja , “ så Smith „ Det gjør jeg også “ „ Kan Du ikke redde ham , Herman “ „ Jeg går og pønser på det De stakkels 500 speciedalere gjør mig hverken rigere eller fattigere “ Smith fik en pludselig hast over sig ; han omfavned og kyssed Lydia , og | SkramA - Afkom |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Ja meget , meget rige Tante regerer dem , det vil sige Familien , uindskrænket Om det er med eller uden Pengene , ved jeg ikke ; men det skulde ikke undre mig , om hun fik de gamle til at bygge Kirker , jeg saa forleden i et Blad , at Brødrene Svendsen havde givet flere Tusende til dette vanvittige Formaal Gid de ville bygge dem smukke — som i Syden , sagde Blanca Gid de vilde lade det helt være — vi have vist mer end nok af disse Huse , og behøve dem endnu langt mindre i Fremtiden , vil jeg haabe , svarede han med Latter Jeg kan ikke dømme derom ; i Syden er der jo langt flere Kirker end her | Schjoerring - SvundneDroemme |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | En Morgen ud paa Høsten blev det undrende raabt fra Gadetrap til Gadetrap af Fruentimmerne og fra Søhusdør til Søhusdør af Dikslemænd og Søhusfolk , at » Dampen « lagde ind til Kranen » Hvad i Verden skulde det betyde « Man var endda ikke bedre vant , end at Dampbaaden gik tilankers ude paa Vaagen , hvor Nordenstormeri stundom satte slig Sø , at at der ikke var roende Og om Natten , naar Dampskibets Folk ikke kunde se , at der var nogen som spændte og halede for at naa ud , og satte Hjulene igang — da var det for Passagererne bag i Baaden , som havde Lungerne fri , at sætte Hænderne op som Raabert og skrige af alle Fortvivlelsens Kræfter : Vulcan | DahlJ - Tugtemesteren |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | » spurgte Amtmanden en Timestid efter ; han kom ind i Stuen med Rejsetøjet paa « De sidder jo og forkøler Dem i den stærke Dug , der falder » « Jeg har ikke hørt Vognen komme , » svarede Nelly og blev lidt rød « Det er saadan en yndig Aften » « Nej , at De ikke hørte Vognen komme , det kunde jeg nok se , da jeg kom ind , » Amtmanden lo godmodigt « De var mindst Halvvejen oppe ad Mars til , da jeg talte til Dem Jeg synes ellers , det er hundekoldt ; men maaske der er varmere paa Mars , end her | Welding - EnUngPige |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Den Venskabspagt de havde sluttet med hinanden , og de Ord , der var faldet imellem dem , hin Søndagaften , havde gjort dem mer utvungne og helt trygge i deres Forhold til hinanden , og de sluttede sig sammen , ensomme som de begge var , i et varmt og inderligt Venskab , der snart fik stor Magt over dem og optog deres Sind saaledes , at deres Tanker , enten de var sammen eller de var adskilte , altid bar hen imod dette Venskabsforhold , ligesom Fugle , der bygger paa den samme Rede , ser paa Alting , baade det , de samler , og det , de forkaster , med det ene hyggelige Maal for Øje , at gjøre Reden rigtig lun og blød for hinanden og for dem selv | JacobsenJP - NielsLyhne |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Hans Hustru var et meget talende og over sig selv og sin Velstand yderst henrykt Væsen , pyntet og forlystelsessyg og stolt af sine Børn , hvoraf de to Sønner var to velklædte , omhyggeligt friserede Labaner og Datteren en godt begavet Pige , der arbejdede ivrigt i sit Kald som Fremskridtskvinde , havde taget Artium , skrev ledende Artikler i „ Kvinden og Samfundet “ , talte stærkt og meget , og stod højt i Familiens Agtelse for sin Intelligens I dette Hjem var dør saa meget der baade frastødte og tiltalte Ellinor , at hun ikke rigtig kunde finde sig tilrette i det | Tuxen - EllinorFalsen |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | » Saa forstaar du ogsaa , at Veien til Gutten gaar gjennem dig Du maa først gjennem Anger til Gud , saa kan Gutten lettest komme For du er og bli’er hans nærmeste Bibel , som du er og blir hans naturligste Frelser « Ane gik Og Omeyer kom ind igjen til Børnene Han mødtes af tre muntre Stemmer som sang : » Mikkel vilde i Marken gaa , men han havde ingen Buxer paa , saa tog Mo’ren et Pølseskind og sy’de Buxer til Mikkel sin Nu kunde Mikkel i Marken gaa for nu havde han Buxer paa Mikkel var stolt udaf Buxen sin for den var syet af Pølseskind Den Overgang var for stærk , selv for Omeyers hoppende Sind Han maatte ta’ sig for Ho’det | DahlJ - Tugtemesteren |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Hendes Fader , Onkel , Frits og Manna , som hun og Broderen fra deres Børneaar havde kaldt Bertha , og dertil i Ny og Næ en enkelt Skolekammerat , det var hendes Verden Mange Timer kunde hun tilbringe paa Broderens Værelse med at se Billeder og læse i hans Bøger , medens han selv med den obligate , lange Pibe i Munden sad begraven i sin Lærdom | Schjoerring - SvundneDroemme |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | ligesaalidt som han havde Behov at sætte sine Opdagerdrømme ud at sejle i Muslingeskaller ;" en Bog og et Sofahjørne var nu nok , og var det ikke nok , vilde Bogen ikke bære til en Kyst , der var kjær , saa opsøgte han Frithiof og fortalte ham den Historie som Bogen ikke vilde give • Arm i Arm gik de henad Vejen , den Ene fortællende , Begge lyttende , men naar de rigtig vilde nyde , rigtig give Fantasien Lys , saa gjemte de sig i Høstængets duftende Mørke | JacobsenJP - NielsLyhne |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | Afskeden havde været sønderrivende , pludselig og voldsom Gertrude sad ene tilbage i Kabinettet Hun kunde ikke græde mere , Fabricius havde sagt , at Adskillelsen ikke vilde vare saa længe , som Folk mente , der kom ingen Krig Afskeden svandt bort af hendes Tanker , kun hans Nærværelse blev tilbage , hun kunde høre hans Stemme og føle hans Kys , aldrig havde hun anet , at Kærlighed var noget saa Stort og Helligt Der lød høje Piskesmæld paa Torvet , Portfløjene bleve smækkede op med et Par hule Drøn , en Vogn rullede ind i Porten | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
241 | 1874 | SoerensenC | KongensYndling | Den Mistanke , Kongen havde næræt til hendes Troskab imod ham , fyldte hende med en navnløs Smerte , som hun nu gav Luft i Taarer Den sidste Del af Griffenfelds Replik var henvendt til Kongen , hvem den standsede i sin hastige Gang „ I indgiver Begjæring om Eders Af sked , saafremt Knuth ikke fjernes fra Hoffef “ udbrød Kongen „ Ja , Eders Majesfæt Jeg har engang tidligere udtalt , at al den Avind og Misundelse , jeg er Gjenstand for her ved Hoffef , forlængst har gjort det Ønske levende hos mig , at trække mig tilbage fra Statstjenesten for at hellige Resten af mit Liv til Privatlivets Fred og min Datters Opdragelse Hvad der er passeret her idag ' giver dette | SoerensenC - KongensYndling |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | — “ spurgte Fruen , „ du har jo et Kav , somom du ventede Kongen “ „ Snak Mor — pas dig selv , “ svarede Grossereren Lidt efter kom han dog hen til hende og sagde i en Tone , som skulde være overlegen og ligegyldig : „ Jeg bad Konsul Lind iformiddags “ „ Er du gal “ — spurgte Fruen „ Naada — er jeg ikke ligesaa god som Konsul Lind — desuden faldt det sig saa naturligt , vi mødtes i Aktiebanken — “ „ Bad du hans Damer ogsaa “ „ Nei — “ svarede Grossereren uvist „ Saa kan du da begribe , han ikke kommer Det var gruelig taabeligt af dig — Ole Johan “ S „ Hæ | Kielland - Arbeidsfolk |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | “ Esther saa hen til den store Dreng , der stirrede paa hende med et Par skinnende , sorte øjne „ Ska wi blyw hæhr i Nat aa ska vi ha wo Næter hæhr , “ spurgte han ivrigt Hun nikkede hen til ham : „ Ja , I skal , Børn “ „ Aa æ Tøes mæ “ spurgte han „ Nej , hende kunne vi ikke faa Plads til , “ svarede Krabbe spøgende „ Saa goer a mæ æ Tøes , “ sagde han hidsigt og fo’r hen , hvor Barnet laa | BruhnM - EtAegteskab |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | Engang hviskede hun hen for sig : „ Du triner ind , som Mø derind ; men ei som Mø tilbage Han forsfod hende ikke Til andre Tider var hun overdreven munter ; men det var en Glæde , der uroede hendes Omgivelser uden at bedøve hende selv Hun jog Pianoet op i en bakantisk Jubelsform , hun sang Drikkevisen af „ Lucretia Borgia “ , hun lo høit af Moderens Dumheder , naar disse af Vanvare streifede ind paa det Vittige — og var hun tilfældigvis ene i Salen med Girolamo , krystede hun ham lidenskabeligt til sit Bryst Det var en rastløs , forceret Jagen efter Glemsel | Paulsen - Margherita |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Vi gik nogle Minutter frem og tilbage , saa trak Hertz mig lidt til Side : — — Sig mig , kære Hr Fenger , — De kom jo saa uforberedt med paa denne Udflugt — og desuden tænkte vi jo ikke paa at overnatte — jeg mener , har De — tilfældigvis — ikke saa mange Penge hos Dem Jeg skyndte mig at berolige ham i denne Henseende , da jeg — virkelig „ tilfældigvis “ — havde et mer end tilstrækkeligt Beløb hos mig Den Gamle saa forundret paa mig og stak tøvende sin Portemonnaie , som han allerede havde taget frem , ned i sin uhyre dybe Lomme , mens han bevægede sin Underlæbe , som om han endnu vilde sige Noget | Gjellerup - Minna |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Naboerne vare forlængst trætte af at se efter , om den gamle døve Portnerkone ikke skulde vise sig og forraade nyt Flun var tavs , gamle Gertrud , som en af Oldtidens Sfinxer , tvær , aldeles uudgrundelig , svarede i Vest , naar hun blev spurgt i Øst , brød sig tilsyneladende kun om sin Mad , sin Ro , sin Søvn og sin tarvelige Bastard af Grævlingehunden , Snip , som aldrig forlod hende , men sov og spiste sammen med hende , arrig og utilgængelig som hun selv Intet Under at Interessen saaledes var uddød Sladren maa — mer end de fleste andre Sager — have Næring ; den havde sagt Hus forbi paa Villa Blanca og var ilet afsted til mere lønnende Steder | Schjoerring - SvundneDroemme |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | Ja , han fik tro om hende og betragte hende for , hvad han vilde , det fik være den skam , det var — , hendes hjærte var 1 Flinkere lige fuldt af kjærlighed til ham Om hun så skulde være foragtet som den låkeste af alle , — vinked han , så kom hun Alt kunde hun bære for hans skyld , alt undtagen det , at han tog hende for en så’n en Han skulde vide , at hun aldrig før — , at han var den første og eneste , og hun vilde sige til ham , at hun ikke var sint på ham for det , at hun just var stolt af , at han var den eneste | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Og er man endelig Kunstner og ser som saadan paa en Kvinde , og slutter man , maaske endog ganske ubevidst , fra Enkeltheden til det Hele , saa talte denne lille Fod ved sin Form , ved sin ejendommelige Maade at se ud paa og at bevæge sig paa , om ‘en harmonisk , velorganiseret Fortsættelse af Form og Funktioner op igennem hele det øvrige Legem — og den ikke synderlig store Skikkelse voksede i samme Øjeblik , som den traadte over Dørtærsklen og spurgte : Gaar jeg muligvis fejl — Jeg véd ikke | Drachmann - MedDenBredePensel |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | ffter at Isabella havde aflagt sit første Besøg hos Tanen , og denne havde gjengjældt det , saae de i lang Tid ikke meget til hinanden Men Marie d ' Engcourt kom næsten daglig hen til Isabella Hun læste og skrev Dansk med hende ; det havde hun bedt om at faae Lov til Hun passede imidlertid at komme paa bestemte Tider , for del meste for ikke at træffe sammen med en Anden , der ogsaa var en daglig Gjæst der i Huset Hun bad Tante Cathrine sige Alle , at til den og den Tid , læste hun med Isabella — hun vidste , at hu » derved siftrede sig fra daglig at træffe sammen med Henrik | Krebs - AdEnOmvei |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | saa knusende haardt , at hun bøjede Hovedet , medens tusende , modstridende Tanker fo’r igennem det En „ ny Moder “ , det var det , man kaldte Stedmoder Den ny Moder skulde være Daisys Moder , fordi hun snart voksede til ; den ny Moder skulde være Margarets og hendes Moder , selv om hun allerede havde haft en , som hun endnu elskede , som hun aldrig kunde glemme Hendes Fader holdt meget af den ny Moder hendes Fader holdt saa meget af hende han holdt mere af hende han holdt mere af den ny Moder , end han holdt af hende men hun maatte ikke græde græd hun , saa blev hendes Fader ked af det | MadsenJ - KomtesseFlory |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | Tredje gang vækkede det næsvise dyr hende af hendes drømmerier ; hun rejste sig og slentrede langsomt hen til skrivebordet ved det midterste vindu , lagde sig hen over det og læste to minutter i en avis ; derpå , sagte nynnende , hen til bogskabet ved væggen ind til spisestuen ; hun tog en fem , seks bind ud , eet efter eet , sâe på titlerne , og satte dem straks ind igen — og hoppede så med et par raske sæt ud i køkkenet Nej , der var ingenting , som vilde gå i dag , for Kai kom hjem Men nu måtte hun rigtignok også ud og se , om mo’rs kager var blevne vellykkede II | Agerskov - LivetsKilde |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Dog , det var jo slygt at nære Tvivl om Frederiks Redelighed og der var jo heller ikke mindste Grund dertil Her var desuden nu andet at tænke paa En Brud har vel aldrig noget imod , at der aabner sig en Udsigt til det eget lille Hjem , som i saa mangt et Ojeblik har været alle Onskers Maal , og Marie havde desuden ikke Grund til at ønske Opholder i der nuværende Hjem længere end højst nødvendigt Med Fremtidsplaner , glade Forhaabninger og gjensidige Laster svandt for dem begge en Time , som om det havde været et Minut , og da derester Marie var alene , kæmpede Sorgen over Forældrenes Død og Glæden over Robert om Herredømmet i hendes Bryst | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Han sagde , at han ikke vilde tage Afsked fra Vilhelm før næste Morgen — han reiste ikke hjem før henad Aften næste Tag At lade Vilhelms Ord gaae hen uden at overveje dem , kunde Henrik ikke ; dertil havde han for megen Agtelse for hans Meninger og Anskuelser Han tilbragte en næsten søvnløs Nat med at tænke over , hvad Vilhelm havde sagt Han havde jo hentydet til , at Henriks Følelse blev gjengjældt af Marie Skulde dette være muligt Skulde det være muligt , at det var ham , der tog feil af Marie og ikke Vilhelm Elskede hun ham | Krebs - AdEnOmvei |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | Hans fornuftige , hans kloge lille Ada havde med andre Ord en Tid lang elsket en fremmed Mand Det havde hun gjort , som Wilde og Pastoren nylig havde snakket sammen om som om en aaben Bog , og som Pastoren under Wildes samtykkende Nikken havde betegnet som en sjælden Karakter , som vist vilde vælge en Mand af „ megen indre Skjønhed “ Og mon Løjtnant Carsten Stahl havde „ megen indre Skjønhed “ he , he han saa nok ud til at kunne finde fagre Ord , han havde vist god nok Forstand , men den egentlige indre Gehalt | KragT - AdaWilde |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Det skal betyde af jeg ikke længer vil lade mig haane af Dig , Edmond ; nei , jeg vil ikke jeg kan ikke taale at Du kalder den Kvinde din Hustru , som jeg elsker og som gjenelsker mig Jeg vil — Du lyver , Skurk raabte Kaptajnen og stødte ham rasende fra sig Vogt Dig , for at komme med slige Udtalelser til mig — hendes Mand — vogt Dig , eller Du skal faae at føle hvad det betyder at tale saaledes — Haha naa saa Du truer mig Nei Edmond , det er urigtigt af Dig , thi jeg har for Øieblikket Herredømmet over Dig , og raader Dig derfor til at opføre Dig lidt høflig imod mig | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | « ------Jeg er for fed ; dér har Du Forklaringen — Har jeg ikke været i et Humør , som vilde have gjort enhver Anden mager Paa mig batter det ikke — — det vil sige , i den sidste Tid synes jeg dog , at jeg er svunden lidt — hvad » « Aa ja , lidt » , svarede Fabricius med noget af et Smil om sine Ord Vilhjelm vilde ikke bemærke Smilet og vedblev i sin alvorlige Tone : « Kan Du huske , at da Du skrev , mig til fra din Sotteseng paa Als , spurgte Du mig , om jeg vilde give mit ene Ben hen for Thora — Det Brev er jeg vis paa , at hun har læst | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | borremester , og det er et skambud “ „ Nej han bød 5 kroner “ Drengene fniste og brolede : ja , ja Rasmus var nu helt ydmyget Han vendte sig , endnu noget usikker på benene , om mod Peter Lassen „ Ja , så må jeg be’ Dem hilse Deres fader menesteren så meget og be’ ham undskylde Man har ka’ske drukket lidt for meget og de’ slar sig jo på hørelsen “ Peter Lassen lovede alt muligt , og de havde ondt ved at slippe fra fiskeren , der nu var bleven elskværdig snakkesalig — I byen gjorde historien Peter Lassen populær , og hjemme hos borgmesterens morede man sig kosteligt over hans uheld med „ den trekantede “ — det var Rasmus fiskers øgenavn | Agerskov - LivetsKilde |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Men næste Morgen er der en grov Næve , som dundrer paa Døren i den krogede Smøge under Klipperne , det er Baadsmanden fra » Snekkersten « , han har nok vidst , hvor han skulde fange sin Fugl — værsgo i Tøjet , som endnu vaadt og klamt hænger ved Kaminen , hvor Lulu havde tændt nogle Pinde for at varme Robert igennem , da de kom hjem , — og saa Fyren ved Vingebenet , og hun , Tøs , hun kan vove paa at komme ud til Skibet igen — » Ja , saadan er det at opleve lidt af hvert , Jungmand , pas nu paa , naar du skal klare de Ærter med Kaptajnen | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Flvidt skar det op om Aarerne , og gled bagud i sitrende Ringe , der voksed sig svagere og svagere , og i lyse Draaber stænked det frem fra Aarens Blad i en Fosforregn , der sluktes i Luften , men tændte Vandet , Dryp ved Dryp Der var saa stille over Fjorden , og Aareslagets Takt blot ligesom maalte Stilheden af i ligestore Pavser Tystnende og blød laa den graa Skumring over det tyste Dyb , og Baad og Folk var samlet til en dunkel Eenhed , hvoraf det svage Morildsskjær kun friede de ilende Aarer ud , og en Gang imellem et Tov , der slæbte , og Matrosens rolige , brune Ansigt | JacobsenJP - NielsLyhne |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Mit Uhr vilde ikke gaa , og da jeg saa fik det fra Uhrmageren og det gik igjen , saa var det det , du mener Jeg kunde godt lide det , der var noget Eget i den Følelse — rigtig noget Godt « » Ja , ikke sandt aa , jeg vilde have kysset det , havde jeg været dig « » Vilde du « — » Sig mig , « sagde hun pludseligt , » du har aldrig fortalt mig Noget om Erik som Dreng Hvordan var han egenlig « » Alt , hvad der var godt og smukt , Fennimore | JacobsenJP - NielsLyhne |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | — Da til al Ulykke fik han Øie paa den kendte rødlige — lidt svuldne , opprikkede Næse , som ikke hele Toldbodpladsen kunde vise Mage til , og gamle Jeremias derfor regnede som sin høieste Ære Nu lyste den fra Nabohusets Bagstue vindue , mens en mistænkelig Klirren med Glas lød sammestedsfra Jo her var Fremskridt og Forvandlinger — aa fy Han vendte sig saa hastig , som om Synet med engang var blevet ham uudholdelig Læberne krummede sig foragtelig , den høire Haand knyttedes som mod et Udbrud af Harme „ Fy | Hambro - Fremad |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | I Sekundet lukkede hun Øinene og saa en anden Skikkelse , en høi , bredskuldret Mand , en rødskjægget Viking med et Par blaa Barneøine i det kraftige Ansigt Hvor Sverre med al sin Elegance og Læsning syntes hende lidet betydelig sammenlignet med Lyder „ Men det blir kjøligt “ , sagde Andrea , reiste sig og stak Bogen i Lommen „ Det er paa Tide at gaa hjem Mor venter mig “ Sverre fulgte hende Tause gik de nedover Alléen Sverre anede , at han var gaaet for vidt , og Andrea havde ingen Lyst til at optage en Samtale , der truede med en frivol Vending | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | Man ser dem en skønne Dag i en ny Kjole og forbavses over Virkningen Det ser ud , som de med eet havde faaet den modne Kvindes fuldfærdige Legemsstøbning - Dette slog mig paa ny , da jeg betragtede min Ledsagerske i den blegrøde Hun havde faaet Barm Det Stykke af Brystet , Udskæringen fortil lod se , var hvælvet og spændt , og saa1 var det blankt og hvidtlysende som Nakke og Hals Hun saa sød ud , som hun gik der ved Siden af mig med let sænket Hoved « Det er da en allerkæreste ny Kjole , De har faaet , » sagde jeg , da vi havde vandret et Stykke uden at tale sammen « Synes De » svarede hun uden at se op | Bergstroem - Vendepunkter |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Han kyssede hende , holdt hende glad ud fra sig og sagde samtidig sig selv , med denne besynderlige Ædelmodighed , at han vilde ære hendes Urørlighed til evig Tid , fordi han bevarede Erindringen om , at hendes Kadteste en Gang i fjorten Dage havde været hans bedste Ven ^eg vil skaane hende , tænkte han ; og midt i sin Lykke følte han en overjordisk Dulmen ved dette Ord : skaane Men hun var jo som skabt for ham alene i Verden Og hver Gang han havde revet sig løs , maatte han løbe tilbage og omfavne hende Skabte for hinanden var de , han syntes : som ved et ophøjet Samtræf af forskellige Racer | Claussen - Kitty |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | At jeg ellers ikke har for Skik at fordre mine Børns Fortrolighed i Kærlighedsanliggender , det veed du ; men i dette Tilfælde mener jeg dog at have en Slags Ret til at spørge og til at faa et ærligt Svar « » Hvor du dog er underlig , Mo’er Som om det ikke er ganske naturligt , at man ikke netop er i sit bedste Humør , naar Ens F’orlovede lige er rejst bort og ikke vender tilbage før—ja Gud veed , hvornaar « » Ja , naar du tager det saadan , min Pige , saa vil jeg da tale lige ud | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | Naar man blot var sikker paa , at man havde nok til at forsyne Huset med — det er Knnden — Vidste jeg kun Besked men den Tørvetriller af en Formynder — den ufordragelige Doktor — er det umuligt at faa et Ord ud af , og man kan da Heller ikke vække Opsigt Uh at tænke sig , at den Karl har alle de Penge i sit Værge , som retmæssig tilhøre mig Den forbandede Onkel Nu kunde jeg have betalt hver en Skilling af min Gjæld og være en rig Mand ovenikjøbet , saa jeg med mit Ydre og en fuld Pung kunde faa hvilken Pige i hele Landet , jeg vilde pege paa Det er til at blive gal over | Mau - EnFormynder |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Ser man da ikke tit Mennesker styrte fra Lykkens højeste Tinde ned i den dybeste Elendighed MUCIUS Kan være at Guderne straffer dem for en eller anden lønlig Forbrydelse PORCIA Den skyldfri lider sikkert ogsaa ofte Se nu : hele Staden trues af forsmædelig Undergang , — har vi da alle forbrudt os , siden vi alle skal straffes MUCIUS Maaske PORCIA Og du Har du nogen Sinde vist en Trængende fra din Dør Har du ikke været trofast og offervillig i Venskab Har du ikke bragt Guderne de skyldige Ofre MUCIUS Du taler om mig Er nogen skyldfri , naar Fædrelandet er nedsunket i Nød og Vanhæder — er vi ikke alle delagtige i dets Fremgang , skyldige i dets Vanheld PORCIA | HansenJ - Neropolis |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | Maafle havde han arbejdet usædvanlig haardt i den sidste Tid , saa han særlig trængte til Hvile ; vist er det , af den rene , friske Luft paa Stjernaborg , Blomsterduften , Oskars og Fiorellas skjønne Sang og venlige Tale forunderlig oplivede hans Sind , og , da han efter et Par Dages Forløb tog Afsfed , idet han nu standhaftig modstod de fornyede Bønner om af blive , følte han dybt , hvad han sagde , af det var „ uforglemmelige Dage “ , han havde tilbragt der Dagen efter Dr Fjeldskovs Afrejse fik Oskar et Brev , der bar et udenlandsk Poststempel „ Fra hvem kan det være “ udbrød han forundret , idet han brød Seglel | Mau - EnFormynder |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | « Naar Du er færdig , maa Du gaa , min Ven » , sagde Fabricius , idet han lagde Bogen fra sig paa et lille Bord ved Sofaen Den unge Pige rynkede Brynene , men sagde Intet Da Hatten saa var færdig , lagde hun den fra sig i Vinduskarmen og gik hen til Fabricius Hun knælede ned foran Sofaen og lagde en Haand paa hans Skulder « Arthur » , sagde hun , « Husk , at Du snart skal rejse , lad mig blive hos Dig hele Tiden saa længe Det er det Mindste , Du kan gøre for mig » Fabricius rystede paa Hovedet | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Med Forundring iagttog man fra Dækket deres Ankomst , men størst var Forundringen dog hos Kaptejnen Kokken var flet ikke vel filmode ; han tyede til Styrmanden og klagede sin Nød for ham , i det han mente , at han paa Grund af den Tort , der ved hans Adfærd var 4 vist Soldaterne , vilde alene komme til at bøde for det Forefaldne Styrmanden paalagde ham at lægge sig i sin Køje og anstille sig som syg , saa skulde der nok blive sørget for det øvrige I samme Ojeblik lagde Fartøjet til ved Siden af Skonnerten og Kaptejnen modtog de ankommende meget høfligt Ganske rigtigt | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | Det er ikke mig mulig at være bestandig i mine følelser ; jeg kan nok bli forelsket , Gud hjælpe mig , saa voldsomt , som vel noen ; men jeg er ikke før blet det , før jeg med en gang begynder at undersøge , om jeg er det fremdeles , om jeg er det nu , og nu — om jeg er det i lige høi grad , som første gang jeg saa hende — Og nu blir det undersøgelserne af dette , som mest optar mig — kjærligheden er væk — men nu faar jeg lige trabelt med at undersøge , om den noensinde har vært der , — om det virkelig er kjærlighed , det , jeg har følt | Colditz - Kjaerka |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Tyskerne havde forbudt at pynte de faldnes Grave med de danske Farver , og den II arme , som dette Forbud havde vakt , kom ogsaa frem under Festen Ikke blot til Ære for de faldne men ogsaa for Kongen skulde Forbudet brydes og Broagergraven pyntes , saaledes at den var færdig første Paaskedags Morgen En Købmand skænkede rødt og hvidt Silketøj , og Thomas lovede at besørge Flagene lavede og forsyne dem med smaa Stænger Allerede næste Dag kom Tøjet , og unge Piger i Egernsund fik nu travlt med at sy Flag og binde Kranse Alt afleveredes efterhaanden til Thomas , som gemte de smukke Troskabstegn i en stor Kurv | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | „ Hvor kunde det falde Alvilda ind at tale saaledes , “ tænkte hun , med vredt sammentrukne Bryn , og i næste Øjeblik hviskede den urolige Tanke : „ Mon hun og Erik nu løber sammen “ Hvor gjerne ønskede hun ikke at vide dette , en eneste lille Drejning paa de lette Skøjter vilde kunne bringe hende Svaret , men det vilde hun ikke , hun stred tappert med sig selv , og gled tilsyneladende rolig hen over Isen Da mærkede hun pludselig et let Stød , og styrtede i samme Øjeblik om Den Herre , som saa kejtet var tørnet imod hende , bøjede sig hurtigt over hende for at hjælpe hende op | Tuxen - EllinorFalsen |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Men hans Taalmodighed brast , da Pitts med Et erklærede ham , at , naar Poesien var det , hvad han og Andre i Almindelighed mente , den var , nemlig en Kunst , da skulde han villig indrømme , at ingen Digter kunde være Naturdigter Var derimod enhver Digter født som Digter , var al Disput over det Thema overflødig , thi saa var og maatte en Digter være Naturdigter | Fibiger - Askepot |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | * Tidligere havde han haft denne udvalgte Afdeling som en Slags Reserve til at kaste mod de Steder , hvor der var Fare for Gjennembrud Ved det andet Choch , da Grækerne deltoge i Huggestriden , havde de bjærget for Ødelæggelse „ Vi skal ikke skælve , Fosterfader , “ svarede Egil nu med blussende Kinder og tindrende Øjne Han og hans Mænd gik igjennem og indtog de farlige ærefulde Pladser Bagved og i Flanken holdt Seldshukkerne sig paa deres til Angreb afmaalte Afstand , Fronten var fri , indtil Togrul havde fundet et Overgangssted Saa kom de vilde Ryttere , overmodigt uden Overlæg stormende for at knuse den frække Haandfuld Fodfolk under Hestehovene iførste Anfald | SommerLP - EgilRegnarsen |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | at han har saa gode Anlæg for Musik , « lagde han til Morbroder var i Kamp med sig selv : han vilde lige saa nødig lade den udmærkede Violin gaa som jeg » Spil os nok et Stykke paa den « sagde han til mig Medens jeg spillede , lyttede Morbroder til med den mest levende Opmærksomhed , og jeg saa paa hans Ansigt , at han vilde give tabt Da jeg holdt op , sagde han til mig : » Tag den , Jacob , tag den Du har jo selv de fem Daler , og her har du de tre , du mangler , « tilføjede han og stak dem til mig | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | — » Skal vi ikke hellere blive hjemme denne Hede er jo uudholdelig , « klagede Ida , da hun , Robert og Nanna hen paa Eftermiddagen stode færdige til at kjøre ud » Er du gal « svarede Robert med en Ed » Skulde vi maaske holde Baron Vindorf for Nar « De kom da i den lille Jagtvogn , Robert paa Forsædet med Mads — Kusken — ved sin Side Han førte selv Tøjlen , Mads sad som til Pynt i sit straalende Liberi " Vejen fulgte et langt Stykke Dalen , snoede dernæst op over en høj , skovbevoxet Bakke Her oppe begyndte man af og til at mærke en frisk Luftstrøm | Gundesen - Tjoernekrat |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | Borte i sofahjørnet skimted hun en mand med fremstående øjne , en svær næse , og ved siderne af hodet strittende hår Han røg på en lang pibe „ Hvem er det , Du har med Dig “ spurgte manden i sofahjørnet , og plirte ud i stuen „ En småpige , som jeg kjender Sofie Myre heder hun , og hun skal låne nogle bøger hos mig Han der , er altså min fætter , politifuldmægtig , Jakob Grøn “ Riber tog Fie ved hånden , og trak hende frem i stuen „ Sæt Dig ned piken min , “ så Grøn venligt , og pegte på en stol „ Ta’ hatten og kåben af ; her er jo så varmt | SkramA - Afkom |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | « Først nu trak Arendsen den ene Haand op af Lommen og gav ligesom tilfældig Smeden et Haandtryk Som altid blussede Venskabsblodet et Øjeblik op i Smedens Kinder , men — hvor mærkeligt - han tvang sig til at tale langsomt , lidt surt , med Vægt paa alle Ordene : » Jo tak , Jakob Arendsen , jeg har det rigtig godt « ( i i ii Lærer Sørensen i sin sluskede Dragt , ærværdig som Guden Odin , afbrød den Samtale , han havde med Smeden om Byens Anliggender og højtidelige Ting , og hans Ansigt fik et lille , medynksløst Smil | Claussen - Kitty |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | Time for Mandfolkene, og Frøkenen fik nok femogtredive Det var Hr Bigum, der satte Gagerne Og Markedet var over- fyldt, sagde han I fire Aar havde nu Gunnar Uge efter Uge vandret ud til denne Skole og læst sine Timer Havde spist sin Spegepølsemad i Frikvarteret, fros- set om Vinteren og været ved at kvæles af Hede og Børneuddunstninger om Sommeren Naar han gik hjem efter endt Skoletid, var han ofte træt og sløv som efter det haardeste le- gemlige Arbejde Men han maatte jo være glad, at han havde »noget fast« Og han blev | Wied - Ungdomshistorier |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Herom havde vi Børn hørt , ogsaa om Oberstens Fortvivlelse — han var indkvarteret hos en Embedsmandsfamilje , som stod os nær , og det var fortalt Fader , hvordan Obersten , der om Morgenen red sejrssikker ud for at oplede Tyskerne , sent om Aftenen var vendt tilbage og havde lukket sig inde paa sine Værelser , uden at ville spise og uden at ville tale med Nogen Nu , den næste Morgen , kom de Saaredes Træn Langsomt og tungt , som et Ligtog , ruller Vognene gennem Gaden , og paa spredte Halmneg hviler de Saarede Nogle har Bind om Hovedet , andre om Arme eller Ben Bindene er plettede af Blod og Ansigterne er hvidere end Bindene | Nansen - GudsFred |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | “ „ Da tykkes mig , det er paa Tide , at det bliver fornyet , “ svarede Jep , i hvis øjne den historiske Ælde ikke havde megen Værdi Men Jep gjorde store øjne , da han saa hele det Mylder af Krigere , baade Landfolk , Ryttere og Landsknægte , der vare samlede i og omkring Meldorf Dertil kom endnu Skytset og den store Masse Trosvogne „ Gud naade de stakkels Ditmarskere “ sagde han „ Hvorledes ville de kunne modstaa saa vældig en Magt “ „ Nej , “ svarede Erik , „ det evne de næppe , og det saa meget mindre som Frosten nu har lagt Bro over de mange Vandgrave , som gennemskære Landet , og som er deres bedste Værn | EwaldHF - LidenKirsten |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | “ „ Men man bør aldrig tvinge sig til at arbeide , “ bemærkede Carlsen philosophisk „ Nei , det er ganske sikkert , “ tilføiede Langsted , der ligesom Carlsen havde sine Grunde , hvorfor han vilde have ham til at opgive Forretningen for den Dag „ At arbeide invita , Minerva som Kunstner maa nødvendigvis bringe et usselt Resultat Arbeidet lider derunder , Du selv lider derunder , og din Ven , Kunsthandleren , som Du dog ogsaa har Pligter imod , lider derunder , derfor — “ „ Naa “ spurgte Volmer nysgjerrig ; „ hvad har I da at foreslaae “ „ Du skal først og fremmest lægge Pousserstokken til Hvile — „ kom Sabbathens Dag ihu , at Du holder den hellig | Korfitsen - EnSkibbruden |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | Jeg lod mig derfor nøje med en Dagbogsoptegnelse — den sidste , jeg har : — Jeg var bleven forelsket , men jeg vilde ikke være forelsket , og jeg digtede min Elskov bort Jeg digtede den bort , men den er kommen igen Og denne Gang kan jeg ikke digte , jeg har ikke længer Trylleordene , der skulde forjage den Mest bange er jeg for Skumringen Saa kommer Uroen over mig , saa jeg ingen Steder kan være , og jeg tør ikke en Gang gaa op og ned ad Gulvet for at blive den kvit Følgen er bare , at den stiger til Feber Jeg har jo prøvet ogsaa det | Bergstroem - Vendepunkter |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Efter nogle uvæsentlige Spørgsmaal , som hun besvarede med Nøiagtighed , spurgte Dommeren , om hun fastholdt Udsagnet om , at hun vilde søge Otto hiin Nat i Salen „ Ja , “ svarede hun fast Forat overraske hende med Synet af Tangen , holdt Dommeren den pludselig hen for hende og spurgte , om hun havde seet den før „ Ja — jeg har sat den med en Brand ind bag Billedet “ „ Hvad var Deres Hensigt dermed “ „ Sætte Ild paa Gaarden , “ svarede Irma høit og lydeligt Rettens Haandhæver tabte næsten Fatningen ved Bekjendclsens overvældende Hurtighed „ Irma | Kauffmann - Lindemark |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | hvor inderligt jeg hænger ved min eneste Broder , og hvor stor Pris jeg sætter paa det Klenodie , han anbetror mig — “ Her fik Madame Gluncke et høist upassende Anfald af Hoste Talerensendte hende et hurtigt Blik og fortsatte : „ Derfor — mine Damer og Herrer ville vi drikke en Skaal for min Kones Fader , skjønt han er fraværende , idet vi ønske , at Gud vil trøste ham og ikke lade ham føle Savnet af sin elskelige Datter altfor tungt Kristine — din Faders Skaal “ Da Brudgommen satte sig , hviskede han nogle hurtige Ord til Madam Gluncke „ Jeg kunde saagu ikke hjælpe det , “ hviskede hun tilbage , „ men du var saa ubetalelig | Kielland - Arbeidsfolk |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | Paa én Gang erindrede han , hvor ungdommelig let og yndefuld hendes Gang var , og hvor smukt det klædte hende , naar Aftenvinden bragte hendes lange , halvt opløste Haar til at flagre for sine Pust Hendes Skikkelse var rank og velskabt og hendes Bryst fuldt og bølgende Hvor tit havde han dog ikke sét alt dette — og først nu , blot siden den foregående Aften Det faldt han end ikke et eneste Øjeblik ind at give den Følelse , der saa ganske opfyldte ham , noget Navn , dertil var den ham altfor ny og uvant , og desuden vilde han i Begyndelsen ikke ret vedkende sig , hvor ganske og udelukkende den lagde Beslag paa hans Tanker | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | „ Sig alt hvad Du vil , slaa mig , stød mig bort , men sig intet her , ikke her ; dette Sted er helligt , “ sagde hun og pegede paa Liget „ Du har Ret , “ sagde Axel og gik hurtig ud af Døren Lidt efter kom han tilbage med Tæpper og Shawler „ Esther Du maa ikke fryse , Du maa ikke lide , jeg kan ikke taale , at Du lider , Du Elskede Bryd Dig ikke om , hvad jeg siger , — det er Vanvid , der kommer over mig , naar jeg ser Dig , et Vanvid , som jeg ikke selv er Herre over “ Han pakkede Shawlerne om Esther og lunede og hyggede om hende | BruhnM - EtAegteskab |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | — Harme og øm Medlidenhed med hende kæmpede i hans Sjæl Om han vidste — om han bare vidste , at denne ene Tanke var et Foster af hendes syge Hjærne , at disse frygtelige Ord vare rodløse — aa saa , ja saa kunde han gaa ind til hende , sidde ved hendes Seng , pleje og hjælpe hende , indtil Døden eller Livet lagde det tunge Lod i Vægtskaalen Om han vidste men det vilde altid blive en uløselig Hemmelighed Hvem kunde han nu tro Hvem vilde sige ham Sandheden Ingen Han troede ingen , troede paa intet , uden paa den dumpe , tunge Fortvivlelse , der griber Mennesket , naar alt Haab er lukket ude | BruhnM - EtAegteskab |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | Han meddelte os , at han havde udspurgt Emil , om han ønskede at blive Militær , men Drengen havde sagt , at det brød han sig ikke om , men at han holdt saa uhyre meget af at regne Derfor mente Majoren , at han , naar der blev roligere Forhold , vilde se at faa Emil anbragt hos en af sine Venner , der var Chef for et stort Bankierhus Disse Tildragelser har jeg meddelt eder saa udførligt , forat I og eders Børn kunne huske , hvor mærkeligt Forsynet styrede Emils Veje , og hvor ejendommelig hans Livsførelse har været Ved Snarraadighed og Energi tiltrak han sig andres Opmærksomhd , saae han kom ind i den Virksomhed , der passede for hans Evner | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | “ „ Jo , der var såmænd fødder nok , men de var gale , hæ , hæ de var gale hæ , hæ , hæ ( Længere umotiveret latter ) Man må tælle fødderne på fingrene „ Ja det må man “ „ Dadadå , dadadå , dadadå ; “ hun scanderer höjt , slående takten med höjre hånds pegefinger Så hvisker hun til Kai : „ De umælende forundrer sig Dadadå , dadadå — Hvad er’et nu det hedder i metrekken “ „ Anapæst “ „ Ana — “ „ Anapæst , fru etatsrådinde “ „ Ja , det var min sang på ; men de ku’ ekke synge den , hæ , hæ | Agerskov - LivetsKilde |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | „ Nu ved jeg , hvad jeg vil — Jeg far Mod til mig — Imorgen allerede — “ „ Tys , “ sagde Irene med et Martyrsmil , „ det blir Deres Sag Jeg har kun givet Dem et venskabeligt Raad — Farvel “ „ Farvel Farvel og tak “ Han trykkede hendes Haand og gik I samme Stund var Margherita inde hos sin Mor „ Jeg har betænkt mig , “ sagde hun , „ jeg reiser imorgen med dig til Capri “ Hun trængte til Glemsel Femte Kapitel | Paulsen - Margherita |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Med den Hensigt gik han ogsaa opad Trapperne Imidlertid kostede det ham nogen Besvær — nervøs som han var — at faa Døren aabnet , og han var lige ved at skrige af Raseri over denne Hindring Da han endelig kom ind — og havde faaet Ydertøjet af — kastede han sig paa Sengen og prøvede paa at græde Han haabede i Graaden at finde Lindring Det vilde imidlertid ikke rigtig lykkes ham at faa Taarerne til at strømme og efter at have presset en enkelt frem og udstødt nogle klagende Lyde , opgav han det , rejste sig op , klædte sig af og gik i Seng | Rode - Styrke |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | smilede Gunnar og klappede Drengens Haar — Naa, hvor- dan har Du det — Godt Har Du no’en Frimærker til mig — Nej, skam ikke i Aften, lille Ven Jeg har glemt dem hjemme — Nu har jeg femhundrede — Naada, det var svært — Sig nu Godnat, Thorkild, sagde Tage — Godnat sagde Thorkild og bukkede che- valeresk — Godnat, Thorkild den høje og sov vel Drengen for hen til Banner og slog sine Arme om hans Hals: — Godnat gamle, gode Tagemand sagde han — Godnat, min Dreng, sagde Tage og kys- sede ham — Hvad Tid skal Du op i Morgen — Syv — Saa husker Du nok at være stille — Jeg skal være saa stille, saa stille I Li’saa stille som saadden | Wied - Ungdomshistorier |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Men ofte maa hun skænde paa mig for min Dovenskab ; thi det hænder hvert Øjeblik , naar jeg skal række hende Frugten , at jeg fortaber mig i Beskuelsen af hendes ivrigt blussende Ansigt , der er skønnere end nogen Frugt Og hvad hjælper det , hun skænder Hun bliver kun dobbelt sød i sin skrømtede Utaalmodighed | Nansen - GudsFred |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | Men en kunde jo la det dryppe på stenen sålænge til den blev udhulet Når hun gik der og tærged og tærged , og altid var bare sint og gal , så var han jo ikke mere end et menneske Nej stakker Han fik så føle bagefter Nu var det som så ofte før , når han havde gjort allarm , at han ikke turde gå hjem Så skulde han til at tigge og trygle , og be om forladelse , og gjøre sig så ydmyg som den usleste hund Der skulde meget , og lang tid til for at tø op et kvindfolk som Petra Hun glemte aldrig , og lod aldrig noget bli godt igjen | SkramA - Afkom |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Om Søndagen samledes Ungdommen i større Lag , valfartede til andre Byer eller slog ind paa den traditionelle Morskab , kun med den Forskel , at / 7 det nationale bevidst var fremme i dem alle : dansede de , var det en dansk Svingom , kyssede de en Pige , var det en dansk Pige , og langede de en Lussing til en » blakket « Fyr , var det en ægte dansk Lussing Den ottende April gik Thomas og Christian efter Aftale med nogle andre til Graasten for paa den danske G æstgivergaard at fejre Kongens Fødselsdag | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | Ane af brod atter skarpere : » Ved Du hvad jeg vilde onske — at jeg var Mand — aa hvor jeg skulde tage fat — salte Sild — handle — bygge — slaas — slaas for min Ret — jeg skulde blive rig — og saa — saa « lagde hun o o o foragtelig til , » saa kunde Du faa laane mine Kvindfolkklæ’r « Det bed saa eftertrykkeligt , at selv Anton følte noget af mandlig Ret og Værdighed i sin bankende Barm Og Ane fortsatte : » Fem Hundrede Daler for at være som en Datter for en rig , gammel Embedsmand Fy for en Skam | DahlJ - Tugtemesteren |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Torlejf syntes , at han aldrig havde set hende saa smuk før ; hendes Kinder rødmede , de mørke Øjne , han hidtil havde set saa alvorlige , saa nu smilende paa ham , og hendes Stemme lød saa blød og saa mild De satte sig paa en Træstub „ Nu maa vi snart vende om igen , “ sagde Thora , „ Tiden gaar saa hurtig “ „ Du har Ret , min Thora , lad os gaa tilbage “ I det Samme kom en gammel Kone hen imod dem ; hendes Ryg var bøjet og hun støttede sig til en Krykkestok Hun bad Torlejf om en Almisse Han gav hende en Sølvmønt Konen takkede og gik videre | AndersenT - SvendEstridsen |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | “ „ Ja saa du tror paa Undere Ja det bliver vist nødvendig , at du sætter Lid til dem , om du skal kunne holde Haabet oppe om at sætte dette gennem | Hambro - Fremad |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | En lille Forandring var indtraadt , da han omtrent for fire Aar siden antog en Plejesøn , nu en blondlokket Yngling paa femten Aar Hans Undervisning nødvendiggjorde , at Opholdet i det kjære Pavlun , hvorfra man kunde se ud over Haven , der skraanede ned mod en Bæk , som løb ud i den nærliggende Præstegaardssø , forlængedes Ogsaa han var nævnte Dag som opskræmt af sin vante Ro Hvert Øjeblik søgte han hen til Vinduet , som Løvværk af Espaliertræer tildækkede paa nogle smaa Aabninger nær Udenfor havde Ole Røgter travlt med at pynte op Det var imidlertid ikke ham , Præsten saa efter ; Blikket søgte videre ud | Gundesen - Tjoernekrat |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | “ „ Aa , den Jøde vilde ikke give mere end 40 Daler “ „ Sikken en Optrækker “ „ Naa det er jo forresten temmelig ligegyldigt ; det er kun et Par Flasker Vin mindre — Clarerimus , amici , et ibimus Jeg giver Frokost i Gimle “ „ Dn er en Dannemand , Carl “ raabte Petersen begeistret „ Det maa — være en stor — en stor Glæde at kunne give Guldmedailler til — en saa nobel Charakter , en saa — en saa opofrende og uegennyttig Sjæl “ „ Op til Gimle “ og under Tummel og Støi forlod Selskabet Localet | Korfitsen - EnSkibbruden |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | Han havde faaet oprettet en meget lille , men netop derfor meget stærk Afholdsforening under hylende Haan fra den Stab af vældige Maadeholdsdrikkere , som Vind havde dannet Denne Forening voksede stadigt og sikkert , og dermed ogsaa dens Agtelse og Indflydelse Dette skønnedes af den Ændring , der indtraadte i Opfattelsen af , hvorledes hæderlige Mennesker bør stille sig over Drikkeri og Drukkenskab Samtidig begyndte han en Aftenskole , og efter at han baade ved denne og i Afholdsforeningen var kommen i nærmere Forbindelse og mere fortroligt Forhold til Sognets Ungdom , fik han oprettet en Husflidsforening med en Husflidsskole | Povlsen - TaagenLetter |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | Uagtet disse sidste ikke vare fremmede for Einar som dannet og belæst Menneske , følte han sig dog meget hed om Ørene under Oplæsningen ; hans Øine hang ved hendes lille Mund , gjennem hvilken alle disse stærke Ord passerede , og han lyttede begjærligt til hendes Stemme , hvis Vibreren , efterhaanden som hun selv læste sig varm , gav Skildringen pulserende Liv « Hvorledes synes De saa om den » spurgte hun , idet hun lukkede Heftet og saae paa ham med sine graa Øine , hvis Glands endnu bar Spor af , hvad der nys havde bevæget hendes Sind « Det er rent galt — men det er deiligt skrevet » « Virkeligt — synes De det | MoellerI - TabteToejler |