MiMe-MeMo/MeMo-Dataset-SA · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 10 383
Med et fint udmærkende smil titulerede han sine bordfæller „ Staben “ ; det kriblede i de yngste , og de råbte „ hør ! 1
“— men da Frimann protesterede , forsikrede hun ham , at han — Frimann — alligevel var den sødeste . 1
Felding trak Johanne med sig , idet han tyssede på hende , gennem en åbning i nøddegangen over på den anden side haven . 0
Bøgen og egen forandrede hver dag et eller andet på deres dragt , så den blev endnu mere fantastisk . 1
Spurvene var misundelige over , at de ikke skulle med , kragerne var der ingenting , der bed på , viben sad på sin Tue og var sølle . 2
De er dog alligevel storborger— men det kan de jo ikke selv gøre for “ , tilføjede han formildende . 1
„ Karl Baumann “ , sagde Aksel mekanisk , men straks derpå med voldsomhed : „ Karl Baumann er din Broder ? 2
Og et godmodigt-fiffigt smil lysnede over hans bredkævede , bulbideragtige ansigt , mens han skridtede hen ad fortovet og nynnede : de grønne rær jeg plukker glad , for saften er så sød — faldera ! 1
Det erholdes ikke bedre noget sted i København , skønt det sgu gennemgående er prima — men der er jo også de steder , hvor det er forbandet skidt . 2
En sovekammerdekoration :i baggrunden seng , ved højre sidevæg toiletmøbel , overfor det chaiselongue . 0
Han trykkede hjertelig Fru Gyllings hånd og udtalte sin glæde over det på ny sammenknyttede venskab . 1
Dybbølmanden var sprunget op og holdt sig for enden som et billede på den forfærdeligste forvirring , og skipper jochumsensansigt så’ ud som selve det sortladnehav . 2
Der stod pæne kaffekopper radvis , messing lysestager parvis , sukkerskål , kagefad og andet mere stykkevis . 0
« » Javel , Maren , « siger jeg ; » men hvor kan de nu påstå , at Mads vil dø , inden rugen skyder igennem ? 2
Hun sad på verandaen og hørte på ham , — bøjet over sytøjet— så smuk i sin stråhat og den mørkegrønnekjole med sølvbæltet . . . . 1
Alt som han talte , havde det åbnet sig for ham , al hans trang og smerte . . . . Og han skottede hen , hvor nervøst hendes fingre pillede handskerne . . . . » Og så . 2
Estter lå , tåreløs , med sammenbidte læber og stirrede sløvt ind mod væggen ; jordemoderen vædede nu og da et håndklæde og fugtede hendes sveddugte pande og tørte mundskummet af . 2
Langsomt og smilende log Charles det forlorne hår og skæg af , og sagde : — kan jeg ikke træede i den forlovedes sted , for jeg elfler dem over alt , min kære kusine ! 1
— nej , kære Alice , sig ikke at det var dumt , thi stod der til mig , da skulle jeg gøre det om igen ti ! 2
Kaptainen lod hejse nødflag og begge lanterner blev tæendte , men ingen på det andet skib så det . 2
Han vidste , at det måtte være kærringen i kælderen ; men han var ikke ræd og angst mere som ista ; han syntes formeligt , det var moro , at hun stod derude . 2
« langaker funderede lidt ; — men så gik han alligevel ; han havde fået det med det , at han skulle afsted . 0
Men Ingeborg nikkede opmuntrende til ham , slog på samme måde hænderne i bænken og råbte : „ Bænk ! 1
“ — „ Men ingenlunde vil jeg have hans død på min samvittighed “ , sagde Niels Eriksøn og sprang op . 2
Men da han ved sin tilbagekomst til kongsgården så hende smilende og glad , sagde han til sig selv : » Således ser ikke en synderinde ud . 1
« råbte Lutgard med flammende blikke , » ti , Herman , du får mig til at myrde Ivar med egen hånd . 2
< hun sad og så på ham , mens han talte ; hans øjne funklede , og hans kinder blussede ; hvor han var smuk ! 1
Nu havde obersten ingen mellem sig og sin vrede gemalinde , som sekunderedes af den rasende , forsmåede svigersøn . 2
Da de trådte ind i prinsens forgemak , blev de modtagne af Guldberg , som viste Rantzau al ærbødighed . 0
INitupiNit==N . i holsteN lykkelig er NedkommeN med eN søN , og da Nu deNNe uNge moder er miN datterdatter , så er jeg altså blevet oldemoder , som christiaN sagde , også til holsteN . 1
Onkel ville ikke tro det , men da tante så fortalte , hvorledes det var kommet for en dag , blev han først meget vred og skældte forfærdelig på den « mammeselle » , der havde vovet sligt imod hans kones og hans vidende og villie . 2
“ „ Er de også med på at sige dette , så må de ikke indbilde dem , at vi vedbliver at være venner ! . 2
Det , som nu betog Schrader endnu mere end frygten , var harmen over den nederdrægtig pinlige situation , hvori det dyr vovede at holde ham ! 2
. . „ Det skadede dog ikke ; jo flere gange de raptusser gjennemkjæmpedes , desto sikkrere blev man ! 2
Med et venligt smil hilste hun på de tavse spillemænd , den gamle herre tog høfligt sin hat af og sagde elskværdigt : » Lad dem ikke forstyrre ! 1
Men sorg , egentlig sorg , syntes han ikke , han havde følt dengang , det var , ligesom hans hjerte ikke havde været med . 2
Karen Margrethe sad mere stille i et hjørne af dagligstuen , af og til opmuntret af Sigrid , der jevnlig ! 1
— — — det er dog egentlig talt et modbydeligt eksemplar af menneskeracen , denne hofjægermesterinde Dalberg ! 2
“ „ Jeg tror ikke andet end alt godt om dem , “ sagde han , idet han nikkede venlig til mig og tømte glasset . 1
Nå , denne gamle Viking havde to døtre , Berete og Trude , der begge stod i stort ry for skønhed , men havde ikke ems godt lov på sig . 2
Da familien fulgte Otto om bord på hekla , som skulle gå til New York , sagde den store fabrikant : nå , svoger ! 0
Det var , som om han spillede bolt med sig selv og hidsede sig op til at lade det blive jo galere , jo bedre . 2
Og da vennen begynder at tale om sin rigdom , den , som hans kone bragte ham , da jubler det i ham : nu er du reddet , han vil hjælpe dig ! 1
Dér slog hun begge armene omkring halsen på ham , og idet hun klyngede sig ind til ham , hviskedee hun kælent : — er du jaloux , Hugo ? 1
“ De to unge mænd så ud af vinduet og dysjatel sagde : „ Hvor vidunderlig smuk sådan et vinterlandskab ser ud . 1
„ Et røverisk overfald foreligger ikke , en fjende tror de ikke at have , spor af gerningsmanden fandtes ikke — hvad skulle han gøre ? 2
“ Opvarteren bragte den bestilte omelette , som blanchin , der syntes at have en ildfast mave , øjeblikkelig kastede sig over . 0
« » Men du havde dog ønsket , at jeg skulle blive lykkelig ; og at blive Spangs hustru er den største og eneste lykke , jeg attrår . 1
Henrik gik hen til ham og lagde sin hånd på hans skulder , idet han fæstede sit blik klart og alvorligt på ham . 2
En smuk eftermiddag i August indfandt mårup sig , efter endt kontortid , som sædvanligthos Jensen . 1
Jo , nu erindrede han ham , og ved gjenkjendelsen følte han ligesom en klam hånd lægge sig på hans pande . 2
Han rev enden af konvoluten . . . . . . . . . . . . . . endnu hvilede brevet i den skælvende hånd . . . . 2
— så frøs vi ikke mere , af frygt for at vi , når vi en anden gang viste os kuldskære , skulle blive kommanderet til at gå i skjorteærmer . 2
Tredjeparten af vore officerer lå på valpladsen som døde og sårede , og tabet af underofficerer og mandskab stod i forhold dertil . 2
Han så’ ikke de andre passagerer , mærkede ikke , at vognen skrumplede ind på stenbroenog holdt udenfor posthuset . 0
Imidlertid sad Hansine stille henne i sin armstol og syede på børnenes søndagstøj og strikkede dem nye strømper , „ for at deres fornemmefamilie i hovedstaden ikke skulle ynkes alt for meget over dem , “ som hun en gang ytrede sig . 2
. . lutter feberfantasiernaturligvis ; men alligevel så forskrækkeligt , så forfærdeligt at være vidne til ! 2
“ udbrød Emanuel efter endt læsning og så’ med et strålende blik hen på Hansine , der sad i sin armstol , bøjet over sit sytøj . 1
Peer havde guldæblet i barnehånd ; lykken var lagt ham i hænderne , måskee- den også var lagt ham i benene . 1
Det var ikke til at opregne al den fortræd Peer prøvede i to år , og det værste var endnu ikke hændet , det forestod . 2
Løvrigt er erteholmene tre rigtig hyggelige , 149 små øer , som man kan have glæde af en halv times tid . 1
Han bøjede sig derfor hen mod ham , prikkede ham på armen og sagde : 92 — Wollen si so gutt sein mich die sylten — æ — zug zu rechen ! 1
„ Han har da ikke fler end hende Sigrid , det jeg ved af ; men hun er meget pæn — sådan efter købstadforstand da . 1
„ Men det gør mig ellers svært ondt for kær og så for en til , og det var jo på en måde mig , som voldte det ." 2
Marie dér eller som nu Sigrid — jeg kan se dem tulle rundt i præstegårdshaven med hinanden i hånden . 0
“ „ Ja , de ser , de ser selv — “ stammede pastor f'uurbo , „ det må være et øjeblikkeligt ildebefindende ! 2
Det er dig ligegyldigt , at præstensfamilie , som skulle være et mønster for menigheden , bliver udpeget som forargelsens sted ! 2
Men min forkærlighed for eventyret , min interesse for forbryderlivet og den vistnok afgørende omstændighed , at jeg stod midt i eventyret , gjorde , at mit mod steg som barometeret på en smuk dag , og vi fulgte kækt med , da vor hæslige ledsagerske råbte : „ Denne vej , mine herrer , denne vej ! 1
Dette gjorde han imidlertid ikke , — men idet han beskæmmet rejste sig , ytrede han til sig selv : „ Det skal han ikke have gjort forgæves ; jeg fkal hævne mig . 2
„ Franøois Poitrovitz , alias Jenkins , kender du ikke Georg Robertsons Broder , Harry , som du sparkede og slog , da du var på plantagen hos mr . Burham . 0
De er blevne lidt hærdede , men det er ingen skade til , da føler de bedre , hvor tilfredse de nu er ! . 1
Villiam stirrede i nogle øjeblikke i taushed på Ivan og Alice , da hævede han langsomt sit dødbringende våben . 2
Tt - - ' tt- ' tt ' tt , noget fra hende og det skal da være mig fornøjelse at fortælle lidt om hende . 0
« se mig til hende » udbrød han derpå med et fjollet smil , idet kan kastede overkroppentilbage og knipste med fingrene . 1
Hun græd og græd , og så følte hun med ét en rasende vrede mod Riber , fordi han var gået sin vej , og ikke stod her og så på og pintes af hendes elendighed . 2
Halfdan så på sine smudsige busserulærmerog lod derpå sit blik mønstrende glide ned over sin bukse . 2
Han rømmede sig gentagne gange og sagde endelig , lavt og 150 spagt : » Ja , ser de — kære Møller ! 0
Hendes rovdyrmund dirrede af had ; de blåsorte årer i tindingerne svulmedeunder huden som krybende orme . 2
— du fortalte mig jo på vejen hertil , at iblandt de mænd , som bemægtigede sig Adolfs lig , var også hin smed , som du ved , Drost Peder elskede så højt ! 1
. . O , de elendige stakler — folkel — en sammenløben horde med træskoe på og væbnede med møggrebe og leer — det er folkel , som vil ! 2
Hertug Knud pors opgav flere af sine godser i Sjælland ; rigsmarskens arvinger afstøde Skåne til grev Johan , som nu blev dets pantehcrre . 0
— og det er afgjort , at hvis jeg i dette øjeblik siger « gå » , så vil de gå og ikke elske mig mere ? 2
Jeg lagde det her , fordi jeg ikke vovede at gå med det på mig — jeg var bange for , at nogen skulle se det . 2
Karoline Lillienfeldt , « hviskedee hun tirrende og kildrede ham med et græsstrå i øret — » dejlige Karoline ! 1
» Derhenne , « og han pegede på en af bænkene , » sad jeg en gang og følte mig så ulykkelig og fortvivlet . 2
Husk på , min kære , det er en samvittighedssag , husk , at der er større glæde i himmerig over én omvendelse end over ti retfærdiggørelser . 1
Fruen sprang rædselslagen op , medens den betuttededagesen brummede : » Det var da fanden til møblering ! 2
Et sekund lænede hun sig ved hans side over karmen og så’ ud ; „ En vidunderlig aften — hvor stille , hvor smuk , “ sagde hun . 1
„ Åge , det ligner virkelig ikke noget , når jeg har forbudt dig — “ Han tyssede på hende : „ Rareste , sødeste Vanda — vær nu ikke vred . 1
Vilhelm havde / talt til ham om frøknerne Thorkildsens kusine , fotografen havde talt om frøken Margrete Juel og hendes forfejlede , barnagtige forelskelse i en violoncelspiller . 2
Og så sagde jeg til pigebarnet , som gik og frøs under min overfrakke : » Frøken Margrete , er det ikke trist ? 2
Det var frydeligt at sé den gamle så overstadig tilfreds , — det formeligskinnede af ham som af en nyslagen to-skilling ! 1
Slå ned i mudderet vor almueundervisnings middelalderlige ruin med dens tudende ugler og lyssky flagermus ! 2
— o , det vil de snart ; nu tror jeg lun at glæden vil smile til os , nu er jeg så let om hjerter , så glad ! 1
Nu havde han tilbragt tre måneder i denne by og alt hvad han havde opnået var , af være genstand for en morders efterstræbelser . 2
Jeg tror at det vil være mere forklarligt , at jeg som din hustru end som din tilkommende brud har fulgt dig pa « denne rejse . 0
Krammerup spillerintermezzoet af « C av aler ia rustiCana » på det opretstående klavér , der er anbragt i et hjørne af familiens dagligstue . 0
» « hun langede nogle øjne til den lille grækersen , som om hun var tosset . Og så spiste hun tre gange så meget agurgesalat , som hendes dårlige mave kan tåle ! 2
„ Der er svalt og skyggefuldt i haven , “ sagde hun venligt til den overraskede Virginie ; „ Grev stjernskøld vil læse højt for os , og han læser så smukt ; vil de ikke gå ned og høre derpå , så vil jeg gå ud med børnene ! 1
Fjeldskov rynkede panden ; han følte den egoisme , der lå i disse fordringer , om end måske en egoisme på anden hånd . 2

Med et fint udmærkende smil titulerede han sine bordfæller „ Staben “ ; det kriblede i de yngste , og de råbte „ hør ! 1

“— men da Frimann protesterede , forsikrede hun ham , at han — Frimann — alligevel var den sødeste . 1

Felding trak Johanne med sig , idet han tyssede på hende , gennem en åbning i nøddegangen over på den anden side haven . 0

Bøgen og egen forandrede hver dag et eller andet på deres dragt , så den blev endnu mere fantastisk . 1

Spurvene var misundelige over , at de ikke skulle med , kragerne var der ingenting , der bed på , viben sad på sin Tue og var sølle . 2

De er dog alligevel storborger— men det kan de jo ikke selv gøre for “ , tilføjede han formildende . 1

„ Karl Baumann “ , sagde Aksel mekanisk , men straks derpå med voldsomhed : „ Karl Baumann er din Broder ? 2

Og et godmodigt-fiffigt smil lysnede over hans bredkævede , bulbideragtige ansigt , mens han skridtede hen ad fortovet og nynnede : de grønne rær jeg plukker glad , for saften er så sød — faldera ! 1

Det erholdes ikke bedre noget sted i København , skønt det sgu gennemgående er prima — men der er jo også de steder , hvor det er forbandet skidt . 2

En sovekammerdekoration :i baggrunden seng , ved højre sidevæg toiletmøbel , overfor det chaiselongue . 0

Han trykkede hjertelig Fru Gyllings hånd og udtalte sin glæde over det på ny sammenknyttede venskab . 1

Dybbølmanden var sprunget op og holdt sig for enden som et billede på den forfærdeligste forvirring , og skipper jochumsensansigt så’ ud som selve det sortladnehav . 2

Der stod pæne kaffekopper radvis , messing lysestager parvis , sukkerskål , kagefad og andet mere stykkevis . 0

« » Javel , Maren , « siger jeg ; » men hvor kan de nu påstå , at Mads vil dø , inden rugen skyder igennem ? 2

Hun sad på verandaen og hørte på ham , — bøjet over sytøjet— så smuk i sin stråhat og den mørkegrønnekjole med sølvbæltet . . . . 1

Alt som han talte , havde det åbnet sig for ham , al hans trang og smerte . . . . Og han skottede hen , hvor nervøst hendes fingre pillede handskerne . . . . » Og så . 2

Estter lå , tåreløs , med sammenbidte læber og stirrede sløvt ind mod væggen ; jordemoderen vædede nu og da et håndklæde og fugtede hendes sveddugte pande og tørte mundskummet af . 2

Langsomt og smilende log Charles det forlorne hår og skæg af , og sagde : — kan jeg ikke træede i den forlovedes sted , for jeg elfler dem over alt , min kære kusine ! 1

— nej , kære Alice , sig ikke at det var dumt , thi stod der til mig , da skulle jeg gøre det om igen ti ! 2

Kaptainen lod hejse nødflag og begge lanterner blev tæendte , men ingen på det andet skib så det . 2

Han vidste , at det måtte være kærringen i kælderen ; men han var ikke ræd og angst mere som ista ; han syntes formeligt , det var moro , at hun stod derude . 2

« langaker funderede lidt ; — men så gik han alligevel ; han havde fået det med det , at han skulle afsted . 0

Men Ingeborg nikkede opmuntrende til ham , slog på samme måde hænderne i bænken og råbte : „ Bænk ! 1

“ — „ Men ingenlunde vil jeg have hans død på min samvittighed “ , sagde Niels Eriksøn og sprang op . 2

Men da han ved sin tilbagekomst til kongsgården så hende smilende og glad , sagde han til sig selv : » Således ser ikke en synderinde ud . 1

« råbte Lutgard med flammende blikke , » ti , Herman , du får mig til at myrde Ivar med egen hånd . 2

< hun sad og så på ham , mens han talte ; hans øjne funklede , og hans kinder blussede ; hvor han var smuk ! 1

Nu havde obersten ingen mellem sig og sin vrede gemalinde , som sekunderedes af den rasende , forsmåede svigersøn . 2

Da de trådte ind i prinsens forgemak , blev de modtagne af Guldberg , som viste Rantzau al ærbødighed . 0

INitupiNit==N . i holsteN lykkelig er NedkommeN med eN søN , og da Nu deNNe uNge moder er miN datterdatter , så er jeg altså blevet oldemoder , som christiaN sagde , også til holsteN . 1

Onkel ville ikke tro det , men da tante så fortalte , hvorledes det var kommet for en dag , blev han først meget vred og skældte forfærdelig på den « mammeselle » , der havde vovet sligt imod hans kones og hans vidende og villie . 2

“ „ Er de også med på at sige dette , så må de ikke indbilde dem , at vi vedbliver at være venner ! . 2

Det , som nu betog Schrader endnu mere end frygten , var harmen over den nederdrægtig pinlige situation , hvori det dyr vovede at holde ham ! 2

. . „ Det skadede dog ikke ; jo flere gange de raptusser gjennemkjæmpedes , desto sikkrere blev man ! 2

Med et venligt smil hilste hun på de tavse spillemænd , den gamle herre tog høfligt sin hat af og sagde elskværdigt : » Lad dem ikke forstyrre ! 1

Men sorg , egentlig sorg , syntes han ikke , han havde følt dengang , det var , ligesom hans hjerte ikke havde været med . 2

Karen Margrethe sad mere stille i et hjørne af dagligstuen , af og til opmuntret af Sigrid , der jevnlig ! 1

— — — det er dog egentlig talt et modbydeligt eksemplar af menneskeracen , denne hofjægermesterinde Dalberg ! 2

“ „ Jeg tror ikke andet end alt godt om dem , “ sagde han , idet han nikkede venlig til mig og tømte glasset . 1

Nå , denne gamle Viking havde to døtre , Berete og Trude , der begge stod i stort ry for skønhed , men havde ikke ems godt lov på sig . 2

Da familien fulgte Otto om bord på hekla , som skulle gå til New York , sagde den store fabrikant : nå , svoger ! 0

Det var , som om han spillede bolt med sig selv og hidsede sig op til at lade det blive jo galere , jo bedre . 2

Og da vennen begynder at tale om sin rigdom , den , som hans kone bragte ham , da jubler det i ham : nu er du reddet , han vil hjælpe dig ! 1

Dér slog hun begge armene omkring halsen på ham , og idet hun klyngede sig ind til ham , hviskedee hun kælent : — er du jaloux , Hugo ? 1

“ De to unge mænd så ud af vinduet og dysjatel sagde : „ Hvor vidunderlig smuk sådan et vinterlandskab ser ud . 1

„ Et røverisk overfald foreligger ikke , en fjende tror de ikke at have , spor af gerningsmanden fandtes ikke — hvad skulle han gøre ? 2

“ Opvarteren bragte den bestilte omelette , som blanchin , der syntes at have en ildfast mave , øjeblikkelig kastede sig over . 0

« » Men du havde dog ønsket , at jeg skulle blive lykkelig ; og at blive Spangs hustru er den største og eneste lykke , jeg attrår . 1

Henrik gik hen til ham og lagde sin hånd på hans skulder , idet han fæstede sit blik klart og alvorligt på ham . 2

En smuk eftermiddag i August indfandt mårup sig , efter endt kontortid , som sædvanligthos Jensen . 1

Jo , nu erindrede han ham , og ved gjenkjendelsen følte han ligesom en klam hånd lægge sig på hans pande . 2

Han rev enden af konvoluten . . . . . . . . . . . . . . endnu hvilede brevet i den skælvende hånd . . . . 2

— så frøs vi ikke mere , af frygt for at vi , når vi en anden gang viste os kuldskære , skulle blive kommanderet til at gå i skjorteærmer . 2

Tredjeparten af vore officerer lå på valpladsen som døde og sårede , og tabet af underofficerer og mandskab stod i forhold dertil . 2

Han så’ ikke de andre passagerer , mærkede ikke , at vognen skrumplede ind på stenbroenog holdt udenfor posthuset . 0

Imidlertid sad Hansine stille henne i sin armstol og syede på børnenes søndagstøj og strikkede dem nye strømper , „ for at deres fornemmefamilie i hovedstaden ikke skulle ynkes alt for meget over dem , “ som hun en gang ytrede sig . 2

. . lutter feberfantasiernaturligvis ; men alligevel så forskrækkeligt , så forfærdeligt at være vidne til ! 2

“ udbrød Emanuel efter endt læsning og så’ med et strålende blik hen på Hansine , der sad i sin armstol , bøjet over sit sytøj . 1

Peer havde guldæblet i barnehånd ; lykken var lagt ham i hænderne , måskee- den også var lagt ham i benene . 1

Det var ikke til at opregne al den fortræd Peer prøvede i to år , og det værste var endnu ikke hændet , det forestod . 2

Løvrigt er erteholmene tre rigtig hyggelige , 149 små øer , som man kan have glæde af en halv times tid . 1

Han bøjede sig derfor hen mod ham , prikkede ham på armen og sagde : 92 — Wollen si so gutt sein mich die sylten — æ — zug zu rechen ! 1

„ Han har da ikke fler end hende Sigrid , det jeg ved af ; men hun er meget pæn — sådan efter købstadforstand da . 1

„ Men det gør mig ellers svært ondt for kær og så for en til , og det var jo på en måde mig , som voldte det ." 2

Marie dér eller som nu Sigrid — jeg kan se dem tulle rundt i præstegårdshaven med hinanden i hånden . 0

“ „ Ja , de ser , de ser selv — “ stammede pastor f'uurbo , „ det må være et øjeblikkeligt ildebefindende ! 2

Det er dig ligegyldigt , at præstensfamilie , som skulle være et mønster for menigheden , bliver udpeget som forargelsens sted ! 2

Men min forkærlighed for eventyret , min interesse for forbryderlivet og den vistnok afgørende omstændighed , at jeg stod midt i eventyret , gjorde , at mit mod steg som barometeret på en smuk dag , og vi fulgte kækt med , da vor hæslige ledsagerske råbte : „ Denne vej , mine herrer , denne vej ! 1

Dette gjorde han imidlertid ikke , — men idet han beskæmmet rejste sig , ytrede han til sig selv : „ Det skal han ikke have gjort forgæves ; jeg fkal hævne mig . 2

„ Franøois Poitrovitz , alias Jenkins , kender du ikke Georg Robertsons Broder , Harry , som du sparkede og slog , da du var på plantagen hos mr . Burham . 0

De er blevne lidt hærdede , men det er ingen skade til , da føler de bedre , hvor tilfredse de nu er ! . 1

Villiam stirrede i nogle øjeblikke i taushed på Ivan og Alice , da hævede han langsomt sit dødbringende våben . 2

Tt - - ' tt- ' tt ' tt , noget fra hende og det skal da være mig fornøjelse at fortælle lidt om hende . 0

« se mig til hende » udbrød han derpå med et fjollet smil , idet kan kastede overkroppentilbage og knipste med fingrene . 1

Hun græd og græd , og så følte hun med ét en rasende vrede mod Riber , fordi han var gået sin vej , og ikke stod her og så på og pintes af hendes elendighed . 2

Halfdan så på sine smudsige busserulærmerog lod derpå sit blik mønstrende glide ned over sin bukse . 2

Han rømmede sig gentagne gange og sagde endelig , lavt og 150 spagt : » Ja , ser de — kære Møller ! 0

Hendes rovdyrmund dirrede af had ; de blåsorte årer i tindingerne svulmedeunder huden som krybende orme . 2

— du fortalte mig jo på vejen hertil , at iblandt de mænd , som bemægtigede sig Adolfs lig , var også hin smed , som du ved , Drost Peder elskede så højt ! 1

. . O , de elendige stakler — folkel — en sammenløben horde med træskoe på og væbnede med møggrebe og leer — det er folkel , som vil ! 2

Hertug Knud pors opgav flere af sine godser i Sjælland ; rigsmarskens arvinger afstøde Skåne til grev Johan , som nu blev dets pantehcrre . 0

— og det er afgjort , at hvis jeg i dette øjeblik siger « gå » , så vil de gå og ikke elske mig mere ? 2

Jeg lagde det her , fordi jeg ikke vovede at gå med det på mig — jeg var bange for , at nogen skulle se det . 2

Karoline Lillienfeldt , « hviskedee hun tirrende og kildrede ham med et græsstrå i øret — » dejlige Karoline ! 1

» Derhenne , « og han pegede på en af bænkene , » sad jeg en gang og følte mig så ulykkelig og fortvivlet . 2

Husk på , min kære , det er en samvittighedssag , husk , at der er større glæde i himmerig over én omvendelse end over ti retfærdiggørelser . 1

Fruen sprang rædselslagen op , medens den betuttededagesen brummede : » Det var da fanden til møblering ! 2

Et sekund lænede hun sig ved hans side over karmen og så’ ud ; „ En vidunderlig aften — hvor stille , hvor smuk , “ sagde hun . 1

„ Åge , det ligner virkelig ikke noget , når jeg har forbudt dig — “ Han tyssede på hende : „ Rareste , sødeste Vanda — vær nu ikke vred . 1

Vilhelm havde / talt til ham om frøknerne Thorkildsens kusine , fotografen havde talt om frøken Margrete Juel og hendes forfejlede , barnagtige forelskelse i en violoncelspiller . 2

Og så sagde jeg til pigebarnet , som gik og frøs under min overfrakke : » Frøken Margrete , er det ikke trist ? 2

Det var frydeligt at sé den gamle så overstadig tilfreds , — det formeligskinnede af ham som af en nyslagen to-skilling ! 1

Slå ned i mudderet vor almueundervisnings middelalderlige ruin med dens tudende ugler og lyssky flagermus ! 2

— o , det vil de snart ; nu tror jeg lun at glæden vil smile til os , nu er jeg så let om hjerter , så glad ! 1

Nu havde han tilbragt tre måneder i denne by og alt hvad han havde opnået var , af være genstand for en morders efterstræbelser . 2

Jeg tror at det vil være mere forklarligt , at jeg som din hustru end som din tilkommende brud har fulgt dig pa « denne rejse . 0

Krammerup spillerintermezzoet af « C av aler ia rustiCana » på det opretstående klavér , der er anbragt i et hjørne af familiens dagligstue . 0

» « hun langede nogle øjne til den lille grækersen , som om hun var tosset . Og så spiste hun tre gange så meget agurgesalat , som hendes dårlige mave kan tåle ! 2

„ Der er svalt og skyggefuldt i haven , “ sagde hun venligt til den overraskede Virginie ; „ Grev stjernskøld vil læse højt for os , og han læser så smukt ; vil de ikke gå ned og høre derpå , så vil jeg gå ud med børnene ! 1

Fjeldskov rynkede panden ; han følte den egoisme , der lå i disse fordringer , om end måske en egoisme på anden hånd . 2